GAPS indviet

GAPS indviet

Det nye psykiatrisygehus i Slagelse blev under stor festivitas indviet d. 24/8. Kronprinsesse Mary forestod den rituelle snoreklipning og markerede således åbningen af Danmarks mest moderne psykiatriske hospital, der dog stadig mangler lidt arbejde, før patienter og personale kan begynde at anvende både bygning og landskab.

Bygningsarkitekter på projektet er Karlsson Arkitekter i samarbejde med Vilhelm Lauritzen – og Schønherr har stået for landskabet lige siden arkitektkonkurrencen. Landskabsprojektet har været en central del af udformningen af sygehuset, der understøtter behandlingen af de psykiatriske patienter med intime og overskuelige gårdrum.

I Politiken er arkitekturanmelder Karsten Ifversen begejstret for resultatet. Han kvitterer med fire hjerter og skriver blandt andet om landskabsprojektet:

Landskabet er kun ved at være på plads, men det bliver en afgørende faktor. Allerede ved ankomsten er der gjort meget for at afdramatisere mødet med ’institutionen’.
Det er meget svært helt at forestille sig, hvor skræmmende hverdagsfænomener kan være, når psyken er slået af led. En af de forholdsregler, der er taget, er, at belægningen på stien ikke har regulære mellemrum. Striberne mellem fliser kan nemlig være uoverstigelige forhindringer. Her er stierne støbt i ét stykke i en lys, børstet beton. Små bakker med en god variation i beplantningen sørger for at hive storskalaen ned til små overskuelige rum, og indgangen er asymmetrisk placeret. Selv om der arbejdes livligt på færdiggørelse, da jeg ser det, virker ankomsten allerede forholdsvis tryg, oplevelsesrig og imødekommende. 

Comments are closed.

Scroll To Top