Ingen Mies van der Rohe pris til Kannikkegården

Ingen Mies van der Rohe pris til Kannikkegården

Det var ellers så tæt på, at det næsten ikke kunne komme tættere. Kannikegården var, som det har været annonceret, blandt de sidste fem finalister i kampen om Mies van der Rohe prisen 2017, men i weekenden blev det altså offentliggjort, at det blev projektet DeFlat Kleiburg i Amsterdam, der løb med den fornemme pris.

Det er arkitekterne NL architects og XVW architectuur, der sammen med klienten Kondor WesselsVastgoed står bag vinderprojektet. DeFlat er en innovativ renovering af Kleiburg – et af de største lejlighedskomplekser i Holland. Bygningen er placeret i Amsterdam’s Bijlmermeer kvarter og består af 500 lejligheder, der er bygget på løst fundament. Consortium DeFlat reddede bygningen fra at blive revet ned ved at omdanne den til et “Klusflat”, hvilket betyder, at beboerne selv renoverer deres lejligheder. NL architects er tidligere blevet tildelt prisen som nystartet arkitektfirma ved Mies van der Rohe Award i 2005, hvor de blev hædret for deres arbejde med BasketBar i Utrecht.

Prisen for nystartede arkitektfirma er blevet tildelt det Bruxelles-baserede studio MSA/V+ for deres arbejde NAVEZ – som er 5 sociale enheder i den nordlige del af Bruxelles. Et boligprogram, der opfylder de lokale myndigheders ambitioner: at repræsentere en bymæssig fornyelsesplan kombineret med et vartegn ved indgangen til byen, og samtidig være i stand til at tilbyde eksemplariske lejligheder til store familier. Bygherren er byen Schaerbeek

Årets to prismodtagere er valgt ud fra en liste over 355 værker fra 36 europæiske lande. Fem finalist-projekter blev valgt og efterfølgende besøgt af juryen: Rivesaltes Memorial Museum, Katyn Museum i Warszawa, DeFlat Kleiburg i Amsterdam, Kannikegården i Ribe og Ely Court i London. Juryen blev ledsaget af projekternes arkitekterne, der ligeledes afholdt foredrag. I Kannikegården tilfælde stod Trangaard og Lundberg naturligvis for rundvisningen.

Om valget af de fem finalister, siger arkitekt og formand for juryen Stephen Bates i en artikel i Wallpaper: “Our instincts could be summed up by the words of Peter Smithson: “Things need to be ordinary and heroic at the same time. We were looking for an ordinariness whose understated lyricism is full of potential.”

Uanset om de er beliggende i hjertet af en by, nedsænket i et landskab eller fundet i forstæderne af en by, viser de fem udvalgte bygninger en række forskellige stilarter og programmer, men også mange strukturelle ligheder og en fælles interesse i samfundet, hvilket tyder på, at vi trods alt stadig deler kulturelle og sociale værdier i Europa.

Comments are closed.

Scroll To Top