Med stedet i centrum

Med stedet i centrum

Det gode byrum er ramme for, at alt kan foregå, sådan siger Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør i Schønherr i den seneste udgave af magasinet Byggeri + Arkitektur. Hun pointerer, at idealet for mange er middelalderens byer, hvor det myldrer med liv. For at opnå det må vi ikke dyrke små særinteresser, men give plads til at alle typer og aktiviteter kan rykke ind i byens rum, påpeger hun i artiklen.

For at styrke samfundet, sammenhængskraften og demokratiet er det vigtigt, at vi har et øget fokus på skønhed og æstetik og derigennem skaber trygge og gode byrum. I den forbindelse fortæller Rikke Juul Gram, at det er en fejl at lave ghettoplaner med krav om, at man river boligblokke ned. Det sender et signal til beboerne om, at både de og deres hjem er uden værdi. Hun opfordrer i stedet til, at man styrker byrummene, da det er her, fællesskabet udfolder sig.

Vær tilstedeværende og lydhør. Forstå, hvad et steds sjæl handler om, så enhver opgave kan bearbejdes med respekt for den grundlæggende landskabelige fortælling, opfordrer Rikke Juul Gram.

Læs artiklen ’Med stedet i centrum’ her.

 

 

 

Comments are closed.

Scroll To Top