Nyt sejlsportscenter tager form i Aarhus

Nyt sejlsportscenter tager form i Aarhus

Sammen med rådgiverteamet bestående af Entasis, der er totalrådgiver og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører står Schønherr bag det nye sejlsportcenter i Aarhus, der lige nu er cirka halvvejs. Og det er ikke bare hvilket som helst center:

Når det står færdig i marst 2018, kommer det til at danne rammen om VM for alle olympiske sejlsportsdiscipliner i 2018, som et partnerskab bestående af Aarhus Kommune, Sport Event Denmark, Dansk Sejlunion og Sailing Aarhus står bag. Her forventes det, at mere end 4.500 sejlere, trænere, supportere og internationale pressefolk i 14 dage vil besøge eventen, foruden 400.000 besøgende!

“Det er på mange måder et spændende projekt, som vi er stolte af at være med til at opføre. Der er mange sejlsportsinteresserede, som kommer til at få deres daglige gang her, og byggeriet vil danne rammen om noget, som de holder rigtig meget af,” siger projektleder Morten Rasmussen fra NCC, som står for råhusentreprisen.

Søgeramning
Projektet følger tidsplanen, men har ikke været uden udfordringer. Derfor har det været nødvendigt med en del teknisk snilde.

Der ligger mange gamle byggematerialer her i 7-8 meters dybde. For at undgå knækkede funderingspæle, har det været nødvendigt først at lave en søgeramning ved hjælp af en stålpæl, inden funderingspælene kunne rammes, siger Morten Rasmussen og forklarer, at netop det har været væsentligt, fordi der i alt skulle etableres 120 funderingspæle i beton under byggeriet.

“Hvis det ikke gjorde det, kunne vi i værste fald risikere at funderingspælene knækkede, og det er en dyr og besværlig affære, der meget vel kan gå ud over tidsplanen. Med det lykkedes, og projektet kører nu, som det skal,” fortsætter han.

Sejlsportcenter
Sådan ser centeret ud i dag. Foto: Building-Supply

Mange skæve vinkler
Bygningen, der er tegnet af arkitektfirmaet Entasis, har et særligt og markant udtryk, idet facaden består af store dele synlig lysgrå beton i kombination med store indvendigt placerede glaspartier.

Normalt placeres vinduespartier udvendigt eller imellem de bærende konstruktionsdele. Samtidig er der mange skæve vinkler, spring, detaljer og skrå søjler i bygningens facade, som udfordrer både elementfabrikker og elementmontører. Statikken i huset gør, at det nærmest først er helt stabilt, når alle elementer er monteret og sammenstøbt.

Sejlsportscenteret kommer til at bestå af bådhaller, værksteder og omklædningsfaciliteter, og der vil være kontor, undervisningslokaler og en stor udendørs terrasse, hvor besøgende kan følge med i, hvad der sker ude på vandet.

Kilde: Building-Supply

Comments are closed.

Scroll To Top