Bygherre/ordregiver: Slots- og Kulturstyrelsen, Nyborg Kommune og Østfyns Museer

Landskabsarkitekt: Schønherr, Schul Landskabsarkitekter

Bygningsarkitekt: CUBO Arkitekter, Ja Ja Architects, VMB Arkitekter

Ingeniør: Søren Jensen

Øvrige samarbejdsparter: Støttet af Real Dania, A.P. Møller fonden samt Østfyns Museer

Status: Hovedprojekt juni 2018

Udeareal: Slottet 5.000 m², Torvet 5.000 m²

Anlægssum landskab: Slottet 6 mio. DKK, Torvet 20 mio. DKK


Nyborg er et ganske særligt sted i Danmark: Fra midten af fjortenhundredetallet var Nyborg det Danske Riges midte og hovedstad. Her var magten koncentreret, her holdt man Danehof. Nyborg var det naturlige sted at mødes – over havet fra øst, over land fra vest. Det er denne historie der tydeliggøres i projektet: restaurering og tilbygning til Slottet så det igen fremstår som det lukkede fæstningsværk det var, så der igen opstår en lukket slotsgård og så voldene rundt om slottet atter står skarpe og markante i slotssøen. Derudover: genskabelse af Torvet som den store åbne plads der blev anlagt til at fungere som ridderturneringsplads under Christian d. 3. – lige overfor slottet

Forbindelser fra byen til slottet
Projektet fastholder de to historiske hovedadgangsveje til byen inden for voldene. Fra vandvejen, via Kongens Skibsbro, og fra land, via gennembruddene i volden ved Landporten, ankommer man den dag i dag stadig til til middelalderbyen herfra. Disse to gamle hovedadgangsveje til Nyborg mødes på Torvet som den diagonal, der tegner ’Rigets Hovedstrøg’

Strøget, torvet og Slotsgården
Rigets Hovedstrøg markeres på Torvet med en ensartet brostensbelægning af slidte skårne og jetbrændte sten i en linje diagonalt over Torvet.

Den resterende belægning på Torvet anlægges som et stort gulv af nordisk granit fra facade til facade, en retningsløs granitbelægning i formater der størrelsesmæssigt forholder sig til de eksisterende brostensbelægninger. Torvet kan rumme de årlige turneringsdage, og også give plads til tribuner. Der er desuden rigelig plads til udeservering, torvedage og andre aktiviteter. Ved Rådhuset plantes et nyt stort egetræ med referencer til Lutheregen i Wittenberg og Christian d. 3. Mod slottet anlægges en vandkunst, som en reference til fyrstespejlet i renæssancens have- og slotsanlæg.

Slotsgården er historisk set et mere indadvendt rum, inden for slotsmuren. Den bliver belagt med slotsgrus. På denne måde er torvet og slotsgården i dialog både hvad angår størrelse og belægningsprincip, og bruger forskellige materialer for at understrege de mange forskelle i brug, intimitet og materialitet.

Slottets omgivelser
Slottet markerer sig i omgivelserne med det nye forhøjede Vagttårn, der vil blive et pejlemærke i byen. På den måde markeres stedets rige historie, både i stor og lille skala – langt fra og tæt på.

For at fremhæve og forstærke fortællingen om slottet som en stærk enhed fyldt med kraft, renses brinkene mod slotssøen for beplantning, så slottet kan præsentere sig markant og kraftfuldt på et klart aflæseligt voldanlæg med præcise kanter.

Alle søkanter gøres synlige uden buskadser og markeres yderligere med en præcist afsat ny lav egestræskant. Den store lindekrends ved borgtårnet bevares og vil indgå i et samspil med det forhøjede tårn.

Broen som hængsel
Broen der forbinder Torvet med Slotsgården hæver sig lidt over terrænet og kobler sig til ’Rigets Hovedstrøg’ og Torvet ved Stendamsgade.

Broen knækker i et dramatisk forløb der giver mange udsigtspunkter både mod Slottet og mod Torvet og er på den måde med til at binde de to pladser sammen fysisk og mentalt. Den bliver et rumligt hængsel, hvorfra man hele tiden kan se hvorfra man kom, og hvor man er på vej hen.


 

Genskabelse af Torvet som den store åbne plads der blev anlagt til at fungere som ridderturneringplads under Christian d. 3. – lige overfor slottet