Hverdag og vand


Bygherre/ordregiver: Slots- og Kulturstyrelsen, Nyborg Kommune og Østfyns Museer

Bygningsarkitekt: BBP og Tony Fretton Architects

Ingeniør: BuroHappold Engineering v. Poul Robert og Martin Petersen

Øvrige samarbejdsparter: Dorte Bendtsen, Center for Bygningsbevaring

Status: Konkurrence 2016

Areal: 8.000 m²

Anlægssum landskab: 42,5 mio. DKK


Nyborg er et ganske særligt sted i Danmark: Fra midten af fjortenhundredetallet var Nyborg det Danske Riges midte. Her var magten koncentreret, her holdt man Danehof. Nyborg var det naturlige sted at mødes – over havet fra øst, over land fra vest. Det er denne historie der tydeliggøres i dette projekt: Vi ser tre bylandskabelige historier:

1. RIGETS HOVEDSTRØG
2. NYBORG SLOT OG FORBINDELSEN TIL RÅDHUSTORVET
3. SLOTTETS OMGIVELSER

Forbindelser fra byen til slottet
Projektet fastholder de to historiske hovedadgangsveje til byen inden for voldene. Via gennembruddene i volden ved Strandporten og Landporten ankommer man til middelalderbyen. Disse to steder markerer sig rumligt – dels med tunnelen gennem volden ved den eksisterende Landeport og dels af en ny port-konstruktion ved Strandporten. Samtidig tegner ’Rigets Hovedstrøg’ sig tydeligt i gaderummet med en ensartet, karakteristisk brostensbelægning.

Strøget, torvet og Slotsgården
Rigets Hovedstrøg markeres med en ensartet, stokhugget brostensbelægning. Stendamsgade forlægges, så den forløber langs husfacaderne.

På Rådhustorvet etablerer vi et stort felt med en retningsløs granitbelægning i store formater. Feltet kan rumme de årlige turneringsdage, og også give plads til tribuner. Der er desuden rigelig plads til udeservering, torvedage og andre aktiviteter.

Slotsgården er historisk set et mere indadvendt rum, inden for slotsmuren. Den bliver belagt med slotsgrus, med egetræsbrædder langs det historiske anlægs kanter. På denne måde er torvet og slotsgården i dialog både hvad angår størrelse og belægningsprincip, men bruger forskellige materialer for at understrege de mange forskelle i brug, intimitet og materialitet.

Slottets omgivelser
Slottet markerer sig i omgivelserne med det nye forhøjede Vagttårn, der vil blive et pejlemærke for slottet. På den måde markeres stedets rige historie, både i stor og lille skala – langt fra og tæt på.

For at fremhæve og forstærke fortællingen om slottet som en stærk enhed fyldt med kraft, foreslår vi, at omgivelserne renses for de mange lag af historiske og romantiske motiver, så slottet kan præsentere sig markant og kraftfuldt på et klart aflæseligt voldanlæg med markerede kanter.

Alle søkanter gøres synlige uden buskadser, og rækværket langs Slotsgade erstattes af et bolværk. Den store lindekrends ved borgtårnet bevares og vil indgå i et samspil med det forhøjede tårn.

Broen som hængsel
Broen der forbinder Torvet med Slotsgården er udført i egetræ, hæver sig lidt over terrænet og kobler sig til ’Rigets Hovedstrøg’ ved Stendamsgade.

Broen knækker i et dramatisk forløb der giver mange udsigtspunkter både mod Slottet og mod Torvet og er på den måde med til at binde de to pladser sammen fysisk og mentalt. Den bliver et rumligt hængsel, hvorfra man hele tiden kan se hvorfra man kom, og hvor man er på vej hen.

Fra midten af 1400-tallet var Nyborg det Danske Riges midte. Her var magten koncentreret, her holdt man Danehof. Nyborg var det naturlige sted at mødes - over havet fra øst, over land fra vest. Det er denne historie der tydeliggøres i dette projekt
Julemarked
Middelaldermarked
Turneringer