RANDERS KUNSTMUSEUM


Bygherre/ordregiver: Randers Kunstmuseum

Bygningsarkitekt: 3XN

Ingeniør: Rambøll

Konsulent: Karina Lykke Grand, museumsinspektør

Status: Konkurrence vundet 2009

Areal: 7.550 m²


Udover at være en funktionel ramme om udstillingerne i Det nye Randers Kunstmuseum, er bygningen også i sig selv en ekspressivt formgivet skulptur. Museet indgår næsten på lige vilkår med den billedhuggerkunst, der ligger i den omkringliggende skulpturpark – og dette samspil det har været et af succeskriterium for udviklingen af Museet. Billedkunst beskæftiger sig blandt andet med dualisme og som koncept for Randers Kunstmuseum er der taget fat i begrebet dualisme, som en museumsbygning, der er placeret i et krydsfelt mellem Randers tidligere industriområde, som den ene pol og naturen, med åen og engene som den modsatte pol.

Bygningen åbner sig både mod byen og mod landskabet, derved forbinder den de to poler gennem de billedkunstneriske oplevelser, som museet byder på. En fortolkning af engarealets former og karakter  mod vest, er den bærende idé bag landskabsplanen. Udgangspunktet er at bevare oplevelsen af det oprindelige naturskabte i tæt samspil med den urbane kontekst i Randers by. Samtidig er der fremhævet de kvaliteter og potentialer, der opstår ved en formmæssig og indholdsmæssig bearbejdning af dualisme mellem kunst, landskab, by og museumsbygning.

For at opnå en helhedsorienteret sammenflettet tilgængelighed og cirkulation, i såvel park som museum, lægges et net af stier ud over landskabet og parken. Dette stiforløb fordrer tilgængelighed til hele området, hvorfra engene og Gudenåen kan opleves, året rundt og bliver en del af den totale oplevelse af Randers Museet som sted og vartegn.

Stierne skaber adgang til museet fra omkringliggende broen og dæmningen, fra byen og fra parkeringspladsen. De danner et netværk, der fører publikum gennem skulpturparken og åbner for oplevelsen af de våde enge og det autentiske ukultiverede landskab. På den måde forstærker og fremhæver stinettet naturelementet i landskabet. Stierne er hævet over det våde engterræn, så man kan komme rundt i al slags vejr og iagttage landskabets forskelligheder. Landskabsplanen arbejder med stier i forskellige bredder, der indikerer hovedstier samt forgreninger, som løber længere ud i naturen. Hvor flere stier flettes sammen, etableres små pladser til bænke og picnic-arrangementer. Stierne løber i en loop-struktur, så publikum kan komme hele vejen rundt om skulpturerne og kan se dem fra flere sider.

Hvor det er hensigtsmæssigt forstærkes eng landskabets beplantninger, endvidere beplantes skulpturparken med træarter, der opsuger forurening i jorden, for at understøtte bæredygtighedsintentionerne for det nye museum. Parkeringspladsen er disponeret som ”øer” i stinettet: Tilkørslen indgår i stinettet, dog med en anderledes belægning end på stierne.