Skanderborg Bypark


Bygherre/ordregiver: Skanderborg Kommune og Statens Kunstfond

Bygningsarkitekt: Kjær og Richter – Kulturhuset

Ingeniør: Carl Bro – torv og bypark

Entreprenør: Vandkunst: Anlægsgartner Erik Fugl Aps

Kunstner: Eva Koch – skulptur, Torben Schønherr – vandkunst

Status: Torv og bypark realiseret 1998, Vandkunst realiseret 2010

Areal: Vandkunst – 40 m²

Anlægssum: Vandkunst – 0.3 mio. DKK


Skanderborg by er karakteriseret ved sin smukke placering ved Skanderborg Sø. Landskabsprojektet med Skanderborg Bypark former den fysiske forbindelse mellem bymidten og de rekreative arealer ved søen. Projektet omfatter byparken, torvet ved kulturhuset samt trappeanlægget, der fører ned til parken og søen. Denne forbindelse understreges yderligere af Eva Koch’s skulptur, Linien, og den skulpturelle bearbejdning af terrænet med de landskabelige jordformationer.

I 2010 blev anlægget på torvet suppleret med en cirkulær vandkunst, der er formet som en enkel fordybning i torvebelægningen.