SYD ENERGI


Bygherre/ordregiver: Syd Energi Holding a/s

Bygningsarkitekt: Mikkelsen Arkitekter a/s

Ingeniør: Spangenberg & Madsen a/s og Hansen, Carlsen & Frølund a/s

Entreprenør: Züblin a/s

Specialister: Buro Happold aps

Status: Konkurrence 2011

Areal: Grunden er ca. 60.000 m²


Det nye domicilbyggeri ved Syd Energi er konceptuelt set sammentænkt med det store landart projekt Lyshøjen. Lyshøjen, af Steen Høyer og Eva Koch, består af en gigantisk cirkulær parabel der skyder sig op i det flade landskab og en lang geometrisk jordvold, der ligger syd for Lyshøjen.

Arealet og behovet for Syd Energi omfatter en del parkering, dette er indtænkt i et rationelt og poetisk koncept, hvor et stort nedsænket cirkelslag rummer såvel bygninger som parkering og øvrig logistik.

I dommerbetænkningen stod der følgende: ´Forslaget er et af konkurrencens bedste i kategorien arkitektur og funktion. I grundens disponering, m.h.t. placering af domicilet, lagerbygning, parkeringsarealer og opmagasinering er man på elegant vis inspireret af lyshøjens cirkulære form, hvor domicilet fremstår som omdrejningspunktet i en gennemtænkt komposition.

Domicilet er udformet i et raffineret og evigtgyldigt formsprog, man fornemmer aldrig vil blive ”umoderne”, men i stedet udtrykker en elegance og seriøsitet, der syntes yderst velvalgt til et nyt domicil Syd Energi´.

Forslaget er et af konkurrencens bedste i kategorien arkitektur og funktion.