Læring og bevægelse


Livet leves som en balancegang mellem det vertikale og horisontale, og alle – børn, unge og voksne – har behov for at stimulere deres krop og sanser gennem udfordringer, der tager disse vilkår alvorligt. Det er nemlig gennem leg og bevægelse, at vi udvikler vores sociale og fysiske færdigheder.

Idræts- og legefaciliteter skal ikke bare udfordre. De skal også have skulpturel integritet og vartegnsværdi. Leg og kunst kan i den henseende være nært forbundne.

I skabelsen af rammer for leg, arbejder vi med både social, fysisk og ressourcemæssig bæredygtighed som sammenhængende designparametre. For eksempel kan overfladevand være med til at skabe rammerne for leg i en mudderpøl, men er også en naturlig åre, der kan bygges broer over.

Vi arbejder med enkle og robuste løsninger, der altid viser sig som den bedste ramme for den gode leg. Mange af Schønherrs medarbejdere er specialister i, hvordan bevægelse og idræt integreres i det offentlige rum og i skolegårde. Vi er altid opdaterede mht. sikkerhedsregler og tilgængelighed for legepladser og sportsanlæg.

Vi har erfaring med forskellige pædagogiske og didaktiske metoder, som vi videreudvikler i åbne brugerinddragelsesprocesser. Vi undersøger, hvad der er det nyeste inden for udendørsaktiviteter, og udvikler nye koncepter i samarbejde med børn, idrætsudøvere og professionelle.

 

YDELSER


  • Udvikling af strategier for leg og idræt i byen
  • Anvendelse af evidensbaseret design
  • Brugerinddragelse og workshops
  • Konceptudvikling for målrettede aktiviteter
  • Indarbejdelse af ny teknologi som bevægelses-sensorer, lys og billeder
  • Skitsering, projektering og tilsyn
  • 3D visualiseringer og anden formidling
  • Fondsansøgninger

 

REFERENCER


  • Skelager børne- og ungdomspark for Aalborg Kommune
  • Kousgaards Plads for Herning Kommune
  • Odense Havneplads for Odense Kommune
  • Hundemarken, legeplads i Ålborg Øst for Aalborg Kommune
  • Græse Bakkeby Skole, Frederikssund Kommune
  • Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
  • Aalborg tekniske Skole for Aalborg tekniske Skole
  • BaNanna Park for Københavns Kommune og Områdefornyelsen Mimersgade
  • PulsPark i Ringkøbing for Ringkøbing Kommune
  • Roskilde Universitetscenter (RUC) for Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger ( S-FoU )
  • Viktoriaskolen i Skara for Skara kommune i Sverige
  • Alsion for Syddansk Universitet og Forskerpark Syd A/S
  • Holmen – den danske Filmskole for Kulturministeriet
  • Det gamle Kommunehospital – Københavns Universitet for Jeudan A/S
  • SDU Odense Campus for Universitet og Bygningsstyrelsen
  • Nimbusparken etape 2A, 2B og 3 for De Forenede Ejendomsselskaber A/S (DFE)
  • Skov og Landskab for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
  • Ribe Katedralskole for Ribe Katedralskole
  • Grønnegården, Herning Gymnasium for Herning Gymnasium

Foto: Jens Lindhe
Livet leves som en balancegang mellem det vertikale og horisontale, og alle - børn, unge og voksne - har behov for at stimulere deres krop og sanser gennem udfordringer, der tager disse vilkår alvorligt
Nimbusparken
Kousgaards Plads, Herning
Odense Havneplads