Schønherr er stolte over at være en del af Akershus Universitetssygehus-projektet i Oslo, som efterhånden har vundet megen hæder. For nylig var projektet igen i rampelyset da C.F. Møller vandt design- og sundhedsbranchens svar på en Oscar-statuette i kategorien “Internationale sundhedsbyggerier over 40.000 kvm” ved Design & Health World Congress & Exhibition i Hong Kong. Kategorien anses som værende arrangementets mest betydningsfulde kategori.
Ifølge International Design & Health Academy demonstrerer Akershus Universitetssygehus en klar forståelse af principperne i den helende arkitektur, ligesom supersygehuset demonstrerer styrker inden for innovation, fleksibilitet, fremtidssikring og bæredygtighed. Statuetten gives til ”en fremragende sundhedsbygning” der har fokus på at bringe patienten i centrum og samtidig sikre de kliniske og ledelsesmæssige prioriteter.
International Design & Health Academy, er verdens førende interessegruppe på sundhed, velfærd og samspillet mellem forskning, design, arkitektur og industri og årets jury bestod af østrigske Albert Wimmer fra Wimmer Architects, Mario Corea fra spanske Corea Architects og Nadia Tobia fra canadiske Tobia Architects.
Akershus Universitetssygehus har tidligere vundet priser som Building Better Healthcare Award for Best International Design, og hospitalet er med på magasinet Healthcare Globals liste over verdens otte arkitektonisk smukkeste hospitaler. Ifølge Best Master of Science in Nursing Degrees er Akershus også blandt verdens 25 mest fantastiske, moderne sygehuse.
Du kan læse mere om Akershus Universitetssygehus