Fokus på borgerinddragelse

Løsningsforslaget, der blev taget godt imod af byrådet i Silkeborg, er blevet udarbejdet med stort fokus på borgerinddragelse, fortæller projektleder og arkitekt Karin Munch Nielsen:

”Forud for præsentationen har der været en halvårlig borgerinddragelse, hvor de har stillet dialogcontainere op på torvet, så borgerne kunne komme med deres mening.
Borgerinddragelsen er blevet kørt på flere forskellige niveauer, og ud fra den proces kom der et katalog, der kategoriserede, hvad borgerne i Silkeborg ønskede sig mest af det nye torv. Det blev inddelt i fem forskellige temaer; de handlede om byens DNA, man ville have vand og skov, og man ønskede sig et kunstnerisk udtryk i torvet. Torvet skulle fungere til hverdagens brug samt de forskellige typer arrangementer.”

Fem temaer på torvet

De fem temaer, Karin nævner, er det permanente torv, det praktiske torv, det mobile torv, det mangfoldige torv og byens torv. Temaerne dækker over de ønsker og behov, som borgerne i Silkeborg har efterspurgt. Borgernes ønsker har været et centralt omdrejningspunkt i udarbejdelsen af løsningen, mens man også har set på ældre skitser af torvet. Noget, der især sprang i øjnene på holdet bag løsningen, var de forskellige kig på torvet, og det spand der er mellem torvets to markante bygninger; kirken og rådhuset.

”Selvom kirkens areal ikke er en del af opgaven, har vi fokuseret på at se, hvordan man opfatter hele rummet. Der er en klar forbindelse fra Vestergade op imod kirken, men der er også en meget interessant forbindelse på tværs af torvet, mellem kirken og det gamle rådhus.

Silkeborg startede tilbage i 1840’erne, og vi har set på en gammel skitse derfra. Der kan man se, at der er et centralt torv med kirken og rådhuset i hver sin ende, derudover har vi vejen til Aarhus og vejen til Ringkøbing.
Der er en diagonal forbindelse på den ene side via Østergade ned mod vandet, men der er også en rigtig interessant forbindelse mellem de to markante bygninger. Når man kigger på, hvordan rummet bliver defineret, er det faktisk i stor bevægelse, fordi der er så meget, der trækker i det.

I den nuværende løsning, der så er ryddet på grund af anlægningen af parkeringspladsen, havde man ikke taget fat i de to ”poler”, som vi ser rådhuset og kirken være,” fortæller Karin Munch Nielsen.

Hele pladsen blev ryddet for beplantning, inden parkeringskælderen skulle anlægges. Det åbnede for nogle rummelige overlap og indtryk, man ikke umiddelbart forinden kunne se:

”Det var ret interessant at se, at de to gamle bygværker begyndte at snakke meget bedre sammen, ved at man havde den klare visuelle kontakt i mellem dem. Før pladsen blev ryddet, havde torvet en formklippet lind, der tog lidt fra kontakten mellem rådhuset og kirken.

Byrådet tager positivt i mod forslaget

Da Schønherrs kreative direktør Rikke Juul Gram præsenterede skitserne for byrådet i Silkeborg, blev de taget rigtig godt imod. I Midtjyllands Avis, tirsdag 9. februar, bliver borgmester i Silkeborg, Steen Vindum (V) citeret for følgende udtalelse om Schønherrs forslag:

”Det var min fornemmelse, at forslaget blev godt modtaget af alle i byrådet. Jeg hørte i hvert fald ikke nogen sige, at det var et helt skørt forslag,”  fortæller borgmester Steen Vindum (V), der selv mener, at oplægget til det nye torv ser fornuftigt ud.

For mig er det vigtigt, at man bevarer sigtelinjerne på torvet, og at alle de kendte aktiviteter i løbet af året fortsat kan blive afholdt, siger han.” Du kan læse hele artiklen fra Midtjyllands Avis her. 

Asger Jorn får en central rolle på torvet i Silkeborg

En del af forslaget, der især blev rost, var Schønherrs evne til at tænke Asger Jorn ind i projektet. Det har været vigtigt for borgerne, at byens sjæl skinner igennem på torvet. At Asger Jorn er en central del af Silkeborgs historie, er ingen hemmelighed, og derfor var det en oplagt mulighed for Schønherr at tænke ham ind i løsningen.

”Der var et klart ønske fra borgerne om, at Asger Jorn fik en rolle i det nye torv. Han har en rigtig stor forankring i byen, og jeg tror, de er ret stolte af ham i Silkeborg. Derfor måtte vi sætte os ned og tænke, hvordan vi arbejdede ham ind i løsningen. Vi studerede ham og fandt frem til, at han i 1946 havde lavet en automattegning.

En automattegning er, når man sætter blyanten et sted, tegner og løfter den først, når tegningen er færdig. Det, han derefter gjorde, var at sende tegningen ud til en række af sine kunstnervenner med spørgsmålet: ”Hvad ser du?” De lavede alle deres egne bud på de former, de ville trække ud af tegningen. Han tillod, at tegningen blev et stykke demokratisk kunst. Han gjorde det tilforladeligt at begynde at hive og lege med tegningen. Derfor tog vi udgangspunkt i tegningen, da vi skulle implementere Jorn i løsningen.

Det, vi ser på planen, er de former, vi har hevet ud af tegningen og udnyttet på skitsen til torvet. Formerne er faktisk meget genkendelige, og du kan nærmest gå på opdagelse i tegningen på torvet,” fortæller Karin Munch Nielsen.

Tilgængelighed i fokus på Silkeborg Torv

Torvet bliver præget af en blanding af områder med beplantning og figurer taget fra automattegningen. Materialet, som gulvet på torvet bliver lavet af, er flækker, som Schønherr selv har udviklet og brugt i et tidligere projekt. Formålet med at bruge flækker i løsningen, er at tilgængeligheden på torvet bliver forbedret for alle brugere. Der er mange vrid og niveauforskelle på og omkring torvet, og flækker kan bruges til at udjævne nogle af de forskelle.

Torvet skal også bruges til mange forskellige formål. Der er mange forskellige arrangementer igennem året, og der vil være daglig kørsel på torvet. Derfor er det vigtigt, at materialet kan stå imod, og at torvet er let fremkommeligt.

Næste skridt i processen er deadline for aflevering af skitseforslag 4. marts. Inden da er der et borgermøde 23. februar, hvor de sidste kan få givet deres meninger til kende. Efter præsentationen for byrådet er der oprettet en Facebook-gruppe, hvor borgerne i Silkeborg også kan komme med deres mening.