Vi konsoliderer os nu yderligere gennem optagelse af 5 associerede partnere – alle rekrutteret inden for egne rækker, der i øjeblikket består af ca. 60 medarbejdere ligeligt fordelt mellem Aarhus og København.
Fem associerede partnere
De nye associerede partnere er arkitekterne Sanne Slot Hansen, Andrew Place, Mi Koudal Randlev, Lars Nybye Michel og Rasmus Stougaard.
“Vi ønsker med udnævnelserne at videreudvikle og understøtte tegnestuens særlige faglige profil og tilgang til landskabsarkitekturen, samtidig med at vi stadig udvider vores forretningsområder i en tid med stigende opgavetilgang,” siger administrerende direktør Nina Jensen fortsætter:
“Vores nye partnere er nogle af landets stærkeste profiler indenfor vores felt, og det er naturligt, at de er en fast integreret del af tegnestuens fremtid, ligesom alle tegnestuens medarbejdere i øvrigt på daglig basis deltager i et konstant udviklingsarbejde.”
Nyt bestyrelsesmedlem
Samtidig med udvidelsen af partnerkredsen styrker vi bestyrelsen med tidligere direktør i Realdania Hans Peter Svendler.
Bestyrelsen tæller nu, ud over Hans Peter Svendler, Udlandsredaktør på Berlingske Anna Libak, tidligere direktør for Rambøll Management Leif Støy, Arkitekt Kim Christiansen samt grundlæggeren af tegnestuen Torben Schønherr.