Den 27. februar kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen klippe det røde bånd og dermed erklære det nye Akutcenter på Aarhus Universitetshospital åbent. Det 150.000 m² store Akuthus byder indenfor i Danmarks første supersygehus, der er designet af C. F. Møller, Schønherr og CUBO Arkitekter

Som den første del af det nye sygehus står Akutcentret nu klar. Et topmoderne hospital, som bliver foregangsprojekt både herhjemme og i resten af verden, når det gælder konceptet ’helende arkitektur’ i sundhedssektoren. Anvendelsen betyder, at begrebet ’helende arkitektur’ har fået indflydelse på alle beslutninger, der omhandler udformningen af hospitalets fysiske rammer. Det gælder lige fra enkelsengsstuernes indretning, brugen af dagslys og lysindfald i alle rum, nemme vejledninger til at finde rundt, fleksible funktionaliteter for fremtidig udvikling til udformning af landskab og haverum omkring hospitalet.

Supersygehuset er placeret i Skejby i en dalsænkning, der strækker sig fra Egå Ådal ind til Århus by og er indpasset i en niche i landskabet. Hovedadgangen er markeret ved, at ådalens englandskabet er helt trukket helt ind i sygehusområdet. Herved opstår der et parkrum, der fungerer som hospitalets indre grønne rum, hvortil alle bygningsafsnit har direkte forbindelse og intern funktionsudveksling.

Helende hospitalslandskab
På Det Nye Universitetshospital får patienter, personale og besøgende adgang eller udsigt til det omkringliggende landskab og nære haverum. Store, nyetablerede regnvandssøer skaber planterige og rekreative engarealer – tilgængelige for hospitalets brugere såvel som lokalområdets beboere. Parkeringsarealer forbindes med træbeplantninger. Landskabet er afgørende for den samlede hospitalsfunktion, fortæller Rikke Juul Gram, der er partner i Schønherr.

“Hospitalets mange store gårdrum er udformet som frodige, grønne haver, hvis udtryk er inspireret af encellede dyr og pollen – de mindste former for liv i det store hospital, fortæller Rikke og fortsætter: “Haverne møder patienternes behov for ro, rekreation og genoptræning i tilknytning til de enkelte hospitalsafsnit og tilbyder et pauserum for pårørende og personale”.

Opførelse af sygehuset er sammentænkt med nyplantning af en smal skovstribe, der visuelt skaber overgang mellem byen øst for hospitalsbyggeriet og engen mod vest. 0Denne skovplantning ved rummer store og små lysninger med sygehusrelaterede funktioner, såsom: Forsyningsbyen, parkeringshuse til personale, daginstitution for personalets børn, børne-cancer huset og kapellet. Sidstnævnte ligger i kanten af skovbæltet og har udsigt til det smukke engområde.

Sansehaver og helbredende haver er inkluderet i tilblivelsen af sygehuset, også kaldet ’Det grønne Sygehus’, da de er en positiv kontrast til patientens udfordringer og de rationelle forløb et universitetshospital også omhandler.

Omfang: Hospitalsbyens samlede størrelse: 500.000 m²
216.000 m² nybyg, 159.000 m² ombyg = 375.000 m², grundareal: ca. 970.000 m². 797 senge, 43 dialysepladser, 80 hotelsenge

Byggeperiode: 2009-2020
Første fase indvies 27. februar 2017. De kommende faser realiseres løbende og det samlede byggeri forventes færdigt 2020