Fredag d. 1. september indvier statsminister Lars Løkke Rasmussen Mønsted Kalkgruber, der er blevet renoveret og restaureret med fokus på hvert enkelt skridt – lige fra det nye parkeringsområde til tilgængelige stisystemer, der leder Mønsteds gæster mod det åbne kalkbrud og videre til de nyrestaurerede hovedbygninger. Øverst på listen har stået at skabe en ligeværdig adgang for alle og derved den enkelte, hvorfor den omfattende renovering til 28 millioner kroner har haft som fokus at gøre kalkminen mere åben, mere tilgængelig og mere funktionel som kulturattraktion.

Mandag d. 19. september 2016 blev det første spadestik taget til et nyt landskabsprojekt ved Mønsted Kalkgruber, der er kendt som værende en af de største sammenhængende kalkgruber i verden med omkring 60 km minegange i op til seks etager. Et projekt, der blev sat i gang med målet om at skabe en mere tilgængelig, ligeværdig og åben oplevelse for alle besøgende – unge som gamle – bl.a. ved at skabe terrænregulering uden synlige tiltag og uden begrænsninger. Det hele er blevet arbejdet ind som en naturlig del af det eksisterende, hvorfor intet er særligt og alt er for alle.

For Realdania, Bevica Fonden og Mønsted Kalkgruber har Schønherr udviklet landskabet omkring kalkgruberne med fokus på at skabe større tilgængelighed ved hjælp af (u)synlige virkemidler. Målet har været at skabe en bevidst og nænsom regulering af terrænet forstået på den måde, at landskabet er blevet bearbejdet med materiale, der passer til stedets karakter og uden brug af synlige tiltag såsom ramper eller lignende.

 

’Det væsentlige, når man laver noget for alle mennesker – noget, der også er for folk med nedsat førlighed – det er, at man aldrig må opleve, at det er lavet specielt til dem. Det er den store opgave.’ – Torben Schønherr

 Tilgængelig kulturarv får statsministerbesøg

Et lille år efter første spadestik er Mønsted Kalkgruber klar til at blive indviet af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Med tilgængelighed som fundament bliver det en fejring af dansk kulturarv, der er af stor attraktionsværdi for lokale såvel som turister.

Ved restaureringens begyndelse blev der igangsat to hovedbyggeprojekter. Det ene var en renovering af de oprindelige sidebygninger bestående af bestyrerboligen, udhusene og kalkladen, der nu er blevet istandsat, så de er i tråd med deres originale udseende fra 1872 og 1873.

Det andet, hvor Schønherr har været totalrådgivere, har været tilgængelighedsprojektet, der har fået særlig støtte af Bevica Fonden. Et projekt, hvor der er blevet arbejdet for at skabe et mere tilgængeligt og ligeværdigt miljø for Mønsteds besøgende.

I den henseende er der blevet anlagt en ny parkeringsplads, der guider gæster direkte ind til gruberne og udenom en befærdet vej. Derudover er der blevet anlagt brede og tilgængelige stisystemer, der inviterer til opdagelsestur i det smukke landskab og hen mod en ny perron til det lille tog, der kører ind i kalkminerne. Kunstneren Erik Heide har skabt en stålbro, der giver gæsterne en direkte forbindelse mellem den nye perron og hovedbygningerne.

Alt sammen med ligeværdighed, åbenhed og tilgængelighed for øje – særligt for besøgende med gangbesvær. Det har været primus motor for tilgængelighedsprojektet at skabe en nemmere adgang til, fra og omkring kalkgruberne. Alt sammen uden synlige indgreb, men som en integreret del af det eksisterende landskab.

Endeløse minegange

Mere end 60.000 gæster besøger årligt de attraktive kalkgruber, der indeholder mere end 60 km labyrintiske minegange fordelt på flere underjordiske etager. Fra de snoede gange bliver man ført ind til grottelignende rum, hvis størrelse varierer fra 1 ½ til 19 meter i højden.

Mønsted Kalkgruber bliver set som et betydningsfuldt mindesmærke for den tidlige danske industri, hvorfor stedets berettigelse har stået højt på listen for både fondsinvestorer, bygherrer, rådgivere og lokalmiljø.

’Den levende bygningsarv’

Naturstyrelsen overtog i 1997 Mønsted Kalkgruber for at sikre dets åbning for offentligheden samt bevarelsen af de biologiske og kulturhistoriske værdier, der i mange århundreder har været med til at forme den levende kulturarv, som både kalkminerne og -brud er symbol på.

Realdania, en af de store investorer bag projektet, arbejder med et begreb kaldet ’den levende bygningsarv’. Et begreb, der dækker over et ønsker om at sikre og udvikle den danske bygningsarv, så den kan leve videre som en del af vores fælles historie og samtidig danne ramme for nutidig brug og virke.

Grundet et samfund, der er i konstant udvikling, mister bygninger og bevaringsværdige miljøer deres oprindelige funktioner og må derfor tilpasses nye anvendelser for at overleve. Dette er et arbejde, som også Schønherr arbejder for og henimod, da det i arbejdet mellem by og land, fortid og nutid, tradition og modernitet, at den fælles historie kan blive fortalt, forstået og levendegjort.

Fakta

Samlet budget:
28.000.000 kr.

Finansiering:
Realdania (15,5 mio. kr.), Bevica Fonden (3,3 mio. kr.) A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal (2 mio. kr.), Augustinus Fonden (1 mio. kr.), Vanførerfonden (250.000 kr.), Færch Fonden (1 mio. kr.), Naturstyrelsen, Mønsted Kalkgruber og Viborg Kommune