På en kølig efterårsdag torsdag d. 16. november var gæster – små som store – inviteret til pandabyggeriets første spadestik, der blev udført af Statsminister Lars Løkke Rasmussen og den kinesiske ambassadør Deng Ying. Pandaanlægget er tegnet af Schønherr, Bjarke Ingels Group med MOE som ingeniør og forventes at stå klar til de to nye beboere i slutningen af 2018.

Et pandaparadis i København

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, den kinesiske ambassadør Deng Ying, arkitekt Bjarke Ingels og bestyrelsesformand i Zoo, Jørgen A. Horwitz, holdt alle taler, der både roste og underholdte de indpakkede gæster og journalister, der var dukket op for at overvære pandaanlæggets første spadestik.

– Vi kan varme os ved tanken om, at vi i dag tager et nyt spadestik til et pandaparadis, sagde Statsministeren.

Også den kinesiske ambassadør Deng Ying kom på den røde løber, hvor hun fejrede pandakontrakten mellem Kina og Danmark:

– Jeg er glad for, at de bliver nye budbringere for Kina og Danmarks venskab.

Aftalen gælder for ti år med mulighed for forlængelse, hvilket Statsministeren bestemt håber på kan lade sig gøre.

– Jeg tror på, at vi har de her pandaer i deres levetid ud, sagde han.

Lars Løkke Rasmussen anerkendte i sin tale den store fælles indsats, der er blevet lagt og en tak blev givet til diplomatiet, kongehuset, arkitetekterne bag anlægget og de mange ansatte i Zoo, der har forberedt sig på både dansk og kinesisk jord for at gøre sig klar til de to bjørnes ankomst.

Der blev også sendt en stor tak til de virksomheder og fonde, der har gjort byggeriet økonomisk muligt – heriblandt Danfoss, Kopenhagen Fur, Lundbeck, Novo Nordisk, Tuborgfondet, Velux og Vestas.

Arkitektur i symbolsk harmoni

Anlægget er tegnet med inspiration fra det kinesiske yin yang symbol, der er kendetegnet ved at bestå af to komplementære halvdele i indbyrdes afhængighed. Dette læner sig godt af op af de to pandaers adfærd, der skal leve adskilt, men alligevel kunne fornemme hinanden og have adgang til at mødes i brunstperioden en gang om året.

Der er arbejdet ud fra de to forskellige landskabstyper, ’bambusskov’ og ’tågeskov’, med henblik på at skabe et anlæg, der rummer pandaernes foretrukne habitater. Inde i anlægget vil et skrånende terræn blive fyldt med planter, klipper og klatretræer, hvor pandaerne kan trække sig tilbage, finde skygge eller slænge sig i et vandløb.

– Det skrånende terræn får en stor variation og rigdom af planter, klipper, klatretræer og træstammer, som dyret kan udfolde sig på. Forskellige vandelementer, som bassin, vandløb, vandfald og lignende indgår også i dyreanlægget og fungerer både til berigelse og til køling af beboerne i sommerperioden, fortæller associeret partner i Schønherr, Sanne Slot Hansen.

Gæsterne vil kunne opleve pandaerne både fra oven og i øjenhøjde, når de bevæger sig rundt i anlæggets stisystemer og gennem de forskellige habitater, hvor bambusskov og tågeskov mødes på midten.

– Projektet udvisker de gængse barrierer mellem publikum og dyr, så oplevelsen for den besøgende bliver som at bevæge sig igennem landskabet, og at opholde sig i samme flora som dyret, fortæller Sanne Slot Hansen.

Bestyrelsesformand i København Zoo, Jørgen A. Horwitz, mener, at de to pandaer, Mao Sun og He Xing, bliver et tilløbsstykke.

– Gæsterne kan forvente en total oplevelse, når de kommer i Zoo, det bliver en fantastisk dyreoplevelse og et meget flot arkitektonisk anlæg, udtaler bestyrelsesformanden.

De to beboere Mao Sun og He Xing kan se frem til et liv i harmoni omgivet af bambus, klatretræer, træstammer og klipper i det yin yang-formede anlæg, når de ankommer fra Chengdu Base i Kina til Zoologisk Have København i slutningen af 2018.