Kokkedal nomineret til WAF award

Kokkedal nomineret til WAF award

Vores projekt i Kokkedal er nomineret til dette års World Architecture Festival Award. Festivalen er dedikeret til at fejre, dele og inspirere fremragende arkitektur. WAF-priserne er en enestående mulighed for arkitekter til at præsentere deres færdige bygninger såvel som fremtidige projekter. Præsentationen foregår live for et internationalt panel bestående af anerkendte fagdommere fra hele verden. Til prisuddelingen vil nogle af branchens mest indflydelsesrige figurer sammen med de i alle kategorier over 500 award-finalister være til stede.

Den officielle ceremoni finder sted i Amsterdam den 28.-30. november 2018.

Vores klimatilpasningsprojekt i Kokkedal er blandt de 13 projekter, der er nomineret i kategorien ’Landscape – Urban Projects’.


Foto: Carsten Ingemann

I Kokkedal benyttede vi klimatilpasningen som redskab til at forbinde de adskilte dele af byen, til at skabe nye mødesteder, til at skabe tryghed og til at bringe naturen tættere på borgerne. Vi udførte projektet med en ambition om at skabe et klimasikringsprojekt, der kunne inspirere lignende projekter i fremtiden.

Projektet i Kokkedal har desuden vundet DANVA og Realdanias Klimapris 2017 og Publikumsprisen ved Byplanmødet 2018.


Foto: Thøger Sørensen

Vi er meget stolte af nomineringen og venter spændt på afgørelsen i slutningen af november.


Foto: Carsten Ingemann

Scroll To Top