Danmarks bebyggede areal vokser, og vores byområder bliver mere og mere befæstede. Det skyldes dels konkrete behov for mere befæstet areal, dels andre beslutninger i samfundet og gamle vaner.
Den 30. januar afholdes konferencen Byens Gulv 2019 på Nyborg Strand. I år er temaet cirkulær økonomi og bæredygtighed. Konkurrencen vil sætte fokus på byens liv, funktion og materialer. På dagen vil tidens tendenser konkretiseres, og du vil få indsigt i den nyeste viden.
Til dette års konference bidrager landskabsarkitekt hos Schønherr, Anders Heeland Madsen med et oplæg om udfordringen i at koble landskaber og tilgængelighed sammen. Han vil tage lytterne med på en mental vandretur, når han med udgangspunkt i vores tilgængelighedsprojekt ved Mønsted Kalkgruber fortæller om processen fra ide til færdigt integreret design i landskabet.
På dagen samles alle med interesse for byens liv, funktioner og materialer: Staten, kommuner, forsyningsselskaber, byplanlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, anlægsgartnere og leverandører. Konferencen er om og for alle, der beskæftiger sig med byrum. Fra idéer, til skitser, planer, anlæg og drift.
Læs mere om konferencen her.