Hos Schønherr følger vi myndighedernes anbefalinger nøje for at tage hånd om den situation, vi som samfund står overfor.
Vi har derfor indrettet os sådan, at vi i den kommende tid kan arbejde lige så effektivt som vanligt. Vi står sammen med vores samarbejdspartnere, bygherrer og hinanden – men holder afstand.
Vores arbejde fortsættes for langt flertallet af vores medarbejdere fra hjemmearbejdspladser med sikker vpn-adgang. Det vil sige, at vi fortsat er fuldt tilgængelige på mail og telefon. Fysiske møder erstattes så vidt muligt af skype- walk n´talk- eller telefonmøder.
På nuværende tidspunkt kan vi ikke forudse alle følgevirkninger af regeringens udspil, men vi vil som udgangspunkt leve op til alle indgåede aftaler og således gøre vores for, at projekter kan køre videre.
Samtidig håber vi at nye opgaver som venter, særligt omkring klimatilpasning og grøn omstilling stadig søsættes, så hele samfundet kan rulle videre, også i den nære fremtid.
Vi ser frem til en fortsat god dialog med vores kunder og samarbejdspartnere.