Green Building Council Danmark og Dansk Byplanlaboratorium er gået sammen med Schønherr, Rambøll og COBE om en undersøgelse, der afdækker kommunernes udfordringer med at stille krav om bæredygtighed i lokalplanerne.

Vi har i lang tid talt om, hvordan planlægningen kan og bør støtte op om den grønne omstilling, og med denne undersøgelse har 75 af landets 98 kommuner svaret på et spørgeskema, der fortæller hvorfor det kan være svært for kommunerne at sikre den klima- og miljømæssige bæredygtighed i planlægningen.

Jakob Sandell Sørensen, der er associeret partner og bæredygtighedsleder hos Schønherr – er initiativtager til netværket, der står bag undersøgelsen. Som medlem af både Green Building Council DKs kriterieudvalg for byområder og af repræsentantskabet i Dansk Byplanlaboratorium, så Jakob en mulighed for samarbejde og udveksling af viden om bæredygtig byudvikling.

Planlovens § 15 er den største barriere for bæredygtig byudvikling
En af undersøgelsens tre hovedkonklusioner er, at begrænsninger eller mangler i Planlovens § 15 er en af de allerstørste barrierer for bæredygtighed i lokalplanlægningen. Da lokalplankataloget i § 15 sætter rammerne for, hvad kommuner kan kræve i lokalplanerne, udgør det en væsentlig barriere, at Planloven ikke giver mulighed for at stille krav om bæredygtighed. Kommunerne efterspørger især en udvidelse af lokalplankataloget med flere bæredygtige emner. Det er emner som genanvendelse og certificering af materialer og af byområder som helhed, der efterspørges.

Mangel på frivillige aftaler med bygherrer
Den eneste mulighed for mere bæredygtig bydannelse, der i dag findes, er indgåelse af frivillige aftaler mellem kommuner og bygherrer eller udviklere. Men her viser undersøgelsen, at viljen til frivilligt samarbejde ikke er til stede i ønskeligt omfang. En anden hovedkonklusion i undersøgelsen er derfor, at ’Mangel på vilje fra bygherrens side til at indgå frivillige aftaler’ om bæredygtighed er en væsentlig hindring for bæredygtig planlægning.

Manglende viden om, hvad der reelt er bæredygtigt
En tredje hovedkonklusion er, at planlæggerne mangler viden om, hvad der reelt er bæredygtigt. Rapporten konkluderer samtidig, at de kommunale planlæggere i overvejende grad vurderer ’praksis i egen organisation’ som den mest betydningsfulde faktor for at have øget graden af klima- og miljømæssig bæredygtighed i seneste lokalplan. Sammenholdes de to konklusioner står det klart, at vidensniveauet omkring bæredygtig planlægning skal øges – mere end 80 % af respondenterne angiver da også, at de ønsker sig mere viden på feltet.

Om resultaterne af undersøgelsen siger Jakob: ”Som det ser ud nu, mangler der både viden, lovhjemmel og politisk mod. Meget tyder på, at frivillighed alene ikke er nok, og at der også bør kunne stilles konkrete og målbare krav om bæredygtighed i planlægningen. Dette kræver lovændringer. Endelig er det klart, at der skal mere videndeling til for at skabe en fælles forståelse af, hvad reel bæredygtighed er – og af hvordan bæredygtighed bedst indarbejdes i storskala planlægning i Danmark. Det er vores håb, at vi i netværket kan medvirke til at bidrage til en højnelse af vidensniveauet om bæredygtighed generelt – og til at skabe bedre sammenhæng mellem skalatrin, nye tværfaglige samarbejder mellem involverede faggrupper og langtidsholdbare løsninger i dansk byudvikling – til gavn for os alle sammen.”

Klik her og se hele rapporten: Bæredygtig lokalplanlægning.

D. 25. juni 2021 holder Dansk Byplanlaboratorium webinaret: ’’Hvordan kan bæredygtighed tænkes ind i lokalplanlægningen?” Klik her for tilmelding og info.