Kystbeskyttelse er en langsigtet investering – Debatindlæg, Altinget

Kystbeskyttelse er en langsigtet investering – Debatindlæg, Altinget

”I stedet for at bekæmpe naturens kræfter med stadigt voksende diger kan vi mime landskabets naturlige evne til at tilbageholde og absorbere vand, så det selv hjælper med at forebygge stigende vandstand i havet, hyppigere stormfloder, flere skybrud og oversvømmelser fra vandløb.”

Sådan skriver Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør Schønherr, Jacob Ladenburg, økonomiprofessor på DTU og Lotte C. Breengaard, programdirektør i Bloxhub i en kronik i Altinget, der adresserer, hvordan vi lykkes med værdiskabende og langtidsholdbar kystbeskyttelse. De tre eksperter kommer med i alt fem, konkrete anbefalinger til at lykkes med kystbeskyttelse.

”Udfordringen med kystbeskyttelse er så omfangsrig, at der hurtigt kan blive bygget uigennemtænkte løsninger i nogle af Danmarks smukkeste naturområder, hvis vi ikke insisterer på skønheden,” skriver eksperterne bl.a. også.

Tænk langsigtet og undgå ”badekarsmodellen”
I 2022 skal regeringens nationale klimatilpasningsplan træde i kraft, og det haster med at pege på muligheder, der hæger om herlighedsværdien og skaber nye rekreative potentialer. Kystbeskyttelse er en langsigtet investering – det er vigtigt at tænke merværdi fremfor billigste løsning, så vi får de rekreative potentialer med og undgår ”badekarsmodellen”, hvor vi bygger højere og højere mure omkring os selv.

”Udgangspunktet bør i stedet være: Hvad er der af forskellige typer af kystbeskyttelse, hvordan påvirker de den rekreative værdi af kystzonen, og hvordan sammentænker vi kystbeskyttelse og forbedrede rekreative muligheder,” skriver eksperterne endvidere.

De fem anbefalinger:
1. Tænk i merværdi i stedet for kortsigtet økonomisk planlægning
2. Arbejd for nye finansieringsmuligheder
3. Insistér på skønheden, og skab innovation med naturen
4. Fastsæt langtidsholdbare og helhedsorienterede målsætninger
5. Samarbejd på tværs af fag

Klik her for at se hele debatindlægget og de fem anbefalinger på Altinget.dk

Scroll To Top