Vi søger landskabsarkitekt-praktikanter til kontorerne i både Aarhus og København.
Isen smelter, havene stiger, byerne sveder, skybrud falder og storme og ekstremt vejr raser…. Men hos Schønherr ser vi ikke naturen som modspiller. Naturen er vores medspiller.
Når vi arbejder med klimatilpasning mimer vi med vores løsninger naturens og landskabets egne evner til fx at tilbageholde og absorbere vand. Vi skaber på den måde mere ny natur og bevarer samtidig den natur, vi allerede har.
Klimatilpasning, genanvendelse, grøn omstilling, byer for mennesker, fremtidens infrastruktur og sammenhængen mellem by og land, bearbejdes med skønhed og vores fælles kulturarv som basis for nødvendige forandringer. Vi kalder det smuk fornuft.
Skal du med?
Som praktikant hos Schønherr er du med i forreste række, når vi skaber løsninger, der forebygger oversvømmelser, imødegår stigende vandstande og stormfloder, øger biodiversiteten og minimerer skaderne ved skybrud. Bliv en del af et miljø, hvor vi engagerer os i samfundets store udfordringer med nysgerrighed, nytænkning og masser af konkret teknisk viden.
Vi forventer, at du:
- Fortæller os hvad du gerne vil lære under din praktik, så vi kan målrette dit forløb
- Kommer med fagligt og samfundsmæssigt engagement og interesse i en bæredygtig dagsorden
- Er æstetisk begavet og kan udtrykke det gennem relevante medier (Adobe, Autocad og 3d programmer)
Praktikken er ulønnet, så du skal være SU-berettiget eller oppebære et scholarship. Men din frokost er betalt, og det er fredagsbarerne og kagerne også.
Har du spørgsmål til praktikopholdet, kan du ringe til Rikke Juul Gram på 20197606.
Ansøg ved at sende dit CV og portfolio til Mi Koudal Randlev på mkr@schonherr.dk