“Et trafikuheld i slowmotion.” Sådan beskriver Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør, den aktuelle planlægning af grønne elproduktionsanlæg – i et debatindlæg i dagens Byrummonitor. Udrulningen af grøn elproduktion tager ikke højde for design, skønhed og landskabelig tilpasning. En udvikling der skærper den i forvejen voksende konflikt mellem land og by:

”Landbefolkningen har ganske svært ved at forstå, hvorfor de skal donere udsigten til landskab og natur, til fordel for en bybefolkning, der ikke selv vil have klistret solceller på tage og facader eller se på vindmøller i havnebassinet,” skriver Rikke.

ARKITEKTER ER IKKE EN DEL AF FESTEN
Et aktuelt eksempel er Energistyrelsens udbud af de indledende undersøgelser til to nye øer, der skal huse en større del af den grønne energiproduktion. Til opgaven efterspørger Energistyrelsen alene teknisk viden, hvilket er til hinder for realiseringen af projektets fulde potentiale:

”Ingen andre, som ville kunne identificere mulighederne for at skabe skønhed og oplevelsesværdi ud af investeringerne, er i udbudsannoncen inviteret med.”

Det er som om energiproduktion er undtaget fra krav om skønhed, pointerer Rikke, der efterlyser et bredere tværfagligt samarbejde:

”Meget anden kritisk infrastruktur skal være til at holde ud at se på – broer, motorveje, rensningsanlæg er designet af ingeniører og arkitekter i fællesskab, ja selv lossepladser er blevet til veldesignede mødesteder for mennesker omkring en bæredygtig affaldshåndtering. Hvorfor så ikke dette vanvittigt ambitiøse, grønne energianlæg?”

FREMTIDENS SMUKKE ENERGILANDSKABER
Schønherr arbejder aktuelt på design af fremtidens energilandskaber. Omkring fremtidens energiøer kunne soft-cell solpaneler, udspændt på store metalnet, flyde på pontoner mellem havvindmøllerne, som store glitrende blomster:

”Måske man kunne besøge dem, på samme måde som man besøger Niagara Falls?
Så kunne man samtidig kombinere det med et besøg på energiøens undervisnings- og formidlingscenter, tage på dykkerkursus mellem fiskene i de levende rev mellem havmøllernes sokler, spise moules frites på restauranten og sove i hotellets hvide dyner til lyden af energiproduktionens supersoniske lydfrekvenser,” overvejer Rikke.

KLIK HER og læs hele debatindlægget.

Illustrationerne nedenfor er Schønherrs eget bud på design af fremtidens energilandskaber: