HØSTDEBAT: Fra gule kornmarker til grønne megawatt

HØSTDEBAT: Fra gule kornmarker til grønne megawatt

Hør Rikke Juul Gram, partner og landskabsarkitekt, tale under overskriften ’Fra gule kornmarker til grønne megawatt’ på Danske Landskabsarkitekters Høstdebat, der løber af stablen 17. november 2022 kl. 16.00-19:00.

FREMTIDENS ENERGILANDSKABER
I år handler høstdebatten om fremtidens energilandskaber. Med vindmøllernes og især solcellernes indtog på de danske marker står vi overfor en radikal forandring af vores landskab. De grønne energi-ambitioner er høje, og vi har hård brug for vedvarende energianlæg, der skal hjælpe os igennem klima- og energikriserne.

Men hvad betyder de grønne energianlæg for vores landskab? Hvordan skal de planlægges og indpasses? Og på hvilken måde kan landskabsarkitekterne bidrage til en positiv udvikling?

Hør også Hanne Brendstrup Nielsen, landskabsforvalter i Niras, Lars Maltha Rasmussen, Biolog hos Tidal Consult og Thomas Juel Clemmensen, landskabsarkitekt MDL og professor på UIT University tale om den aktuelle udvikling.

TILMELDING
Høstdebatten foregår både online (for medlemmer) og fysisk i København. Arrangementet er gratis for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter. Er du ikke medlem koster det kr. 250,- at deltage.

KLIK HER for tilmelding og mere info på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside.

SMUK OG STEDSTILPASSET ENERGIPRODUKTION
Schønherr har udviklet et design-forslag til solcelleanlæg, der både efterlader plads til den grønne energiproduktion og til naturen. Vores forslag hylder en smuk og stedstilpasset grøn energiproduktion, der gror ud af fremtidstro og teknologiske fremskridt.

KLIK HER og se mere.

 

 

 

Scroll To Top