Bygherre/ordregiver: Jeudan as
Bygningsarkitekt: Erik Møller Arkitekter as
Ingeniør: Niras as
Status: Realiseret 2013
Areal: 6000 m²
Anlægssum: 10.1 mio. DKK
Som sidestillet rådgiver er Schønherr ansvarlig for samtlige udearealer i forbindelse med projektering af ny bygning til Københavns Universitet.
Dette omhandler bl.a. udformning og indpasning af et forsænket hovedankomst rum udformet som en gårdhave der etablerer forbindelse til kælderetagens café og auditorier.
Desuden omfatter forvandlingen af det gamle Kommunehospital indpasning og design af ovenlys, udformning af haver til universitetet og legeplads til børneinstitution samt integrering af det nye anlæg i Kommunehospitalets helhedsplan.
Generelt
Udformningen og disponeringen af landskabet omkring den nye bygningen udspringer af de principper, som de øvrige udearealer ved det gamle Kommunehospital er disponeret ud fra – som en serie af rum, man bevæger sig ind i og igennem.
Dette rum i rummet princip videreføres og genfortolkes i det nye haveanlæg.
Hovedidé for det gamle Kommunehospital
En irregulær form, der udspringer af de kommende bevægelsesmønstre til og fra bygningens hovedfunktioner, er det centrale element og omdrejningspunkt i landskabsplanen.
Formen, der er sammensat af L-former der er forbundet i skæve vinkler, danner tilsammen den forsænkede gårdhave.