Bygherre: Tilsted menighedsråd

Kirkegårdslåger: Billedkunstner Erik Heide

Status: Udført 2002

Areal: 5.000 m2

Kirken og den eksisterende Tilsted Kirkegård fremtræder som en stærk fortættet enhed, enkelt i et ukompliceret møde med det omgivende landskab. Det er projektets hovedidé, at udvidelsen af kirkegårdsanlægget skal fremstå med den samme enkelhed, uden at det eksisterende kirkegårdsanlæg taber i styrke og enkelhed.

Anlæggets idé er kvadratet og cirklen, det jordiske og det himmelvendte. Kvadratet møder omverdenen, cirklen åbner sig mod himmelrummet; det nære og det fjerne mødes. Det nye kirkegårdsafsnit er friholdt fra enheden af kirke og eksisterende kirkegård. Stendiget og egeplantningen tegner det ydre kvadrat. I den cirkulære lysning danner takshække 4 gravrum, som omslutter et indre rum med en gruppe af lyse birketræer. Den gennemgående bund på kirkegården er græs med chaussestensbelægninger udført som græsarmering. Gravsætning foregår efter den traditionelle øst-vest orientering, både i egelunden og på gravsteder med takshække.