Bygherre/ordregiver: Helsingborg Kommune; Offentlig virksomhed i Sverige
Bygningsarkitekt: Adept Architects
Ingeniør: FB Engineering AB, Via Trafik, Transsolar Climate Engineering
Konsulenter: General Public Agency, Cultural Planners, Jens Kvorning, Byplanlægger, Professor, Bjarne Boye Nielsen, BBN Consult
Status: 6 strategiske projektudviklingsfaser er afsluttet. Manual for arbejdet udarbejdet 2011
Areal: 100 Ha
Visionen handler om at lade Den tolerante by vokse frem i H+-området gennem en fleksibel og læringsudviklende planlægningsproces.
Udgangspunktet er Helsingborgs særlige kvaliteter, landskabet, vandet, historien og de nuværende velfungerende aktiviteter. H+-områdets industrielle og inviterende karakter, den dobbelte horisont mellem Landborgplateauet og havneområdets skyline, har været bærende parametre i projektarbejdet.
De iboende ønsker om kontakt til vand, bæredygtighed i både social og fysisk forstand, mødesteder og diversitet har været bærende fordringer i udarbejdelsen af Den tolerante by.
Strukturplanen er udarbejdet med tiden som den fjerde dimension, da ønsket har været at undersøge, hvordan Den tolerante by potentielt vil kunne vokse frem på en helstøbt måde.
Strukturplanen for Den tolerante by tror på et fikseret link mellem Helsingborg og Helsingør, men gør det ikke til en forudsætning.
Strukturplanen udgør en rammeplan for Den tolerante by med præcise intentioner og retningslinjer, der vil kunne udvikles og få et fysisk udtryk på en lang række måder.
Denne samtidighed af fasthed og fleksibilitet er udfoldet strategisk i forhold til en lang række aspekter, der samlet set gør projektet til et robust planlægningsværktøj.
En dynamisk og tilpasningsdygtig planlægning er i høj grad bæredygtighed.
Ikke kun områdets fysiske udbygning, men også dets stemningsmæssige, kulturelle og funktionelle indhold er bearbejdet i ønsket om at skabe Den tolerante by.
De forskellige kvarterer åbner sig for forskellige mennesketyper og et fremtidigt liv, vi endnu ikke kender, og væver sig sammen med resten af Helsingborg – psykisk såvel som fysisk.