Den 7. dec. 21 talte Rikke Juul Gram på Building Greens nye konference ’Build for Water’. Emnet var langtidsholdbar klimatilpasning, og Rikke kom med 7 anbefalinger til, hvordan vi løser de udfordringer, der i øjeblikket blokerer for gode og langtidsholdbare klimatilpasningsløsninger.

1. Se mødet mellem land og vand som en zone – ikke en linje
Når vi taler om kystsikring, tænker de fleste på selve kystlinjen som en præcist defineret overgang mellem land og vand, hvor kystbeskyttelsen skal placeres. Det fokus fører os til at tænke i løsninger som diger og stadigt højere høje badekarkanter, der lukker vandet ude. Men herved lukkes også regnvand og grundvand fra baglandet inde. I stedet skal vi bruge naturen som løftestang for klimatilpasningen ved at tænke i brede forlande, der giver plads til at bruge landskabet som ‘natursvamp’ der absorberer, forsinker og beskytter de steder vi bor og lever.

2. Skab helhedsorienteret planlægning
Vi er nødt til at forstå, at alt hænger sammen. Skybrudssikring, grundvandsstigninger, stormflod, havvandsstigninger, ekstremregn og kystsikringstiltag hænger tæt sammen med eksisterende og fremtidig infrastruktur og bebyggelser. Derfor er der brug for, at vi identificerer overlappende planlægningsmål, interesser og finansieringsmuligheder. Der er brug for åben og modstandsdygtig planlægning, der er kan modstå forandringer i klima, politik og demografi. Vi skal derfor skabe adaptive strategier, der kan videreudvikles over tid.

3. Få klimatilpasning ind i Planloven
For at opnå langtidsholdbare løsninger, er det nødvendigt at revidere Planloven og få klimatilpasning ind som en del af formålsparagraffen. Natura 2000 og anden beskyttelse skal redefineres som redskaber, der fremmer mere naturudvikling – frem for alene at bevare den eksisterende natur. Samtidig bør multifunktionel jordfordeling også indgå og udvikles som værktøj.

4. Støt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Klimatilpasning er en holdsport, og kun hvis vi arbejder sammen, kan vi få ny viden og få øje på merværdien. Bredt sammensatte rådgiverteams af landskabsarkitekter, ingeniører, økonomer, antropologer, geografer, jurister og biologer skal samarbejde og viden dele med både de ansvarlige myndigheder, lodsejere, digelag, landmænd, boligforeninger, forsyningsselskaber, investorer og private fonde.

5. Finansiering gennem merværdiskabelse og skattebetalt velfærd
Når vi taler klimatilpasning, fokuserer vi ofte alene på hovedopgaven: at sikre os mod vandet. I stedet opfordrer Rikke til, at vi også ser fordele og balancerer klimatilpasningens mange værdipotentialer op imod udfordringerne. Og der er mange muligheder i klimatilpasning: De rigtige løsninger kan fx bidrage til positiv byudvikling, sikre fremtidig vækst og sætte skub i den grønne omstilling ved at øge naturudvikling og biodiversiteten. Klimatilpasning kan fx også give ny værdi til boliger, der var blevet værdiløse pga. en udsat placering. Rikke opfordrede derfor til at glemme begreberne ‘i forreste række’ og ‘ nytteværdi’ for den private grundejer, og i stedet tænke statslige bloktilskud, nationale og private fonde, puljede EU-midler, arealbaserede klimabidrag, forsyningsmidler og private investeringer.

6. Skab risikoforståelse og forankrede visioner
For at skabe en risikoforståelse og visioner med reel forankring er vi nødt til bredt at inddrage lokalbefolkningerne. Borgerne kender deres lokalområde, de har interesse i at se helheder og kan komme med nye ideer og løsninger. Samtidig skal de offentlige forvaltninger tage medejerskab til planlægning for at kunne administrere planer og projekter over mange år, og politikerne skal inddrages aktivt for at kunne stå på mål for deres beslutninger.

7. Regional planlægning
I dag betaler kommunerne og den enkelte matrikelejers for kystsikringen. I dette samarbejde lever og udvikles flere projekter på bedste vis – men for mange projekter strander helt eller lander på laveste fællesnævner. Rikke ser derfor et stort potentiale i at flytte ansvaret for en overordnet og sammenhængende planlægning af klimatilpasning, drikkevandsinteresser og spildevandsafledning op på regionalt niveau. Et regionalt fokus med afsæt i sammenhængende vandoplande vil skabe helhed i planlægningen og sikre et stabilt vidensniveau, en koordineret bidragsfordeling og en ensartet risikoopfattelse indenfor regionerne. Regionerne vil – sammen med regionale vandråd – kunne koordinere partnerskaber mellem fx kommuner, lodsejere og forsyningsselskaber.

Kommunernes rolle som myndighed og projektejere skal naturligvis fortsætte – desuden kender de jo borgerne bedst.

Her henvisninger til nogle af Schønherrs klimatilpasningsopgaver – baggrund for Rikkes erfaringer:

I 2012-17 var Schønherr totalrådgiver på et stort klimaprojekt i Kokkedal, der netop var baseret et meget bredt samarbejde mellem Realdania, Lokale- og anlægsfonden, Landsbyggefonden, Fredensborg Kommune, to boligforeninger og Fredensborg Forsyning.

Klik og se mere her: Kokkedal Klimatilpasning.

I øjeblikket arbejder Schønherr med en visions- og strategiproces for Strøby Egede, hvor omfattende borgerinddragelse netop skal sikre risikoforståelse, indsamle nye ideer og forankre visionerne i lokalområdet. Strategien kobler kystbeskyttelse, byudvikling og naturudvikling på en måde, så Strøby Egede bliver en smukkere og mere rekreativ by, hvor naturen selv skaber vejen til klimatilpasningen.

Klik her for at læse mere om projektet i Strøby Egede.

Schønherr har for nylig udarbejdet visionsplan for stormflodssikring af hovedstadsområdet, hvor fire hovedstadskommuner (København, Hvidovre, Dragør og Taarnby Kommuner) er gået sammen om en helhedsorienteret planlægning.

Klik her for at læse mere om projektet ’Den levende kyst’.

Schønherr har sidste år udarbejdet konkurrenceforslag med fokus på helhedsorienteret kystsikring af Dragør Kommune:

Klik her os se mere: DragØerne – kystbeskyttelse i alliance med naturen.