Falstersvejskvarteret
En bevarende udviklingsplan i Middelfart
Hvordan kan vi bevare identiteten og den rå æstetik i omdannelsen af tidligere industriområder – og samtidig skabe rammer for nyt byliv med et så lavt ressourceforbrug som muligt? I takt med at byerne vokser, bliver netop disse områder en del af de nye planer. De bærer på kulturarven og fortæller historien om byens og samfundets udvikling. Men de udgør også en udfordring: byggebranchen står i dag for omkring 30% af Danmarks samlede CO₂-udledning. Det er derfor afgørende, at der udvikles nye metoder for transformation af vores eksisterende bygningsmasse, hvor bevaring og genbrug bliver drivende kræfter.
Falstersvejskvarteret
I Middelfart planlægger kommunen at omdanne Falstersvejskvarteret – et erhvervsområde på 30 hektar – til et blandet bykvarter. Schønherr har sammen med Grandville bidraget til udviklingsplanen og siden rådgivet på temaplanerne om klimatilpasning, biodiversitet og kulturmiljø.
En metode til at forene cirkularitet, kulturarv og sociale potentialer
Målet har været at genanvende flest mulige bygninger og materialer i selve området – og samtidig styrke kvarterets særlige identitet. I samarbejde med Planscape har Schønherr udviklet en screeningsmetode, som vurderer hver enkelt bygning ud fra transformationspotentiale, bylivspotentiale, identitet, kulturhistorisk værdi og indlejret CO₂. Metoden gør det muligt at sammenholde de målbare, kvantitative parametre med de kvalitative – de sanselige og sociale værdier – i selve processen.
Dialog som drivkraft
En væsentlig erfaring fra projektet er betydningen af dialog og inddragelse, især når det gælder den hverdagsagtige og ofte oversete kulturarv. Gennem dialog kan forståelsen ændre sig: det, der først synes værdiløst, kan vise sig at have betydning – mens vaner og rutiner i byggebranchen kan udfordres. Arbejdet med lokale materialer er præget af ejerskabsforhold, mængder, lovgivning og vanetænkning, som ofte begrænser muligheder for genbrug. Derfor kræver fremtidens praksis nye tilgange, nye systemer og nye typer af virksomheder – og en løbende samtale og vidensdeling mellem borgere, grundejere og kommune, både før og under transformationen.
