Sankt Annæ Plads

Sankt Annæ Plads, der markerer grænsen mellem middelalderens København og Frederiksstaden fra 1700-tallet, er blandt de fineste historiske byrum i København. En stor del af det københavnske Store Kongensgadekvarter er nu blevet skybrudssikret gennem indgreb på Sankt Annæ Plads, og samtidig er der skabt et moderne og anvendeligt byrum i samklang med pladsens mange historiske bygninger.

Hovedideen bag formgivningen af Sankt Annæ Plads har været at rydde op, forstærke og videreføre de formelle, stramme og symmetriske grønne elementer, som altid har kendetegnet byrummet, til afslutning mod den nye Kvæsthusmole anlæg, og omkring rampen til det ny parkeringsanlæg. Sankt Annæ Plads har fået formindsket vejbredderne og til gengæld fået bredere fortove og en bredere grøn midte. De tidligere barrierer på tværs – hegn, trafik og parkeringspladser - er blevet fjernet, og sammenhængen mellem de grønne anlæg og gaderummet er blevet stærkere.

Projektet håndterer en hundredårshændelse i det forsænkede grønne anlæg i kombination med særlige rør og afløb. Ved skybrud vil vandet ledes ud i havnen, både på overfladen og i de underjordiske rør.

Projektet på Sankt Annæ Plads har skabt bedre plads til bylivet. Her er både staudebede, bænke, petanquebaner, hængekøjer og en legeskulptur for børn og voksne formgivet af kunstneren Eva Koch.

‍