I kraft af sin placering direkte ved Limfjorden er Struer en typisk kystby – med store potentialer og tilsvarende udfordringer i forhold til klimaet. Fremtidens forventede stigning i både stormfloder og skybrud truer byens centrum, som er afskåret fra havnen og fjorden af både mentale og fysiske barrierer, men ikke afskåret fra vandets indtrængen.

Formålet med klimatilpasningen er, udover at beskytte mod oversvømmelser, at genskabe den stærke forbindelse mellem Struers bymidte og de smukke havnearealer – som i alt for høj grad har levet deres eget liv uafhængigt af byens centrum.

Siddemure langs vejen fungerer– sammen med en serie mobile elementer – både som proppen, der holder stormflodsvandet ude, og som sien, der lader skybrudsvandet løbe igennem.

På den måde lades bylivet flyde som vand ad forskellige veje gennem banebroens buer på den centrale del af havnen og ned mod havnefronten, hvor stormflodssikringen både beskytter byen og indgår naturligt i havnearealets udformning.

Smukke, indrammede kig gennem buerne til vandet leder Struers beboere ned mod havnen.

  • Projekt

    Struer Havn - stormflodssikring, byhængsel og urbant mødested

  • Bygherre/ordregiver

    Struer Kommune

  • Rolle

    Sidestillet rådgiver, totalentreprisekonkurrenceforslag, projektering, fagtilsyn og projektopfølgning

  • Ingeniør

  • Øvrige samarbejdsparter

    Ingeniør Viggo Madsen, M. J. Ericsson

  • Status

    Realiseret 2018

  • Udeareal

    9.000 m²

  • Præmieringer

  • Fond

    Realdania

  • Samlet anlægssum

    18.5 mio. DKK