Bygherre/ordregiver: Herning Kommune

Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Areal: Herning Bymidte

Status: Åben international konkurrence vundet marts 2008. Nogle Delprojekter udført 2008-2012, andre er stadig under udførelse

Anlægssum: Samlet for udførte delprojekter; 21.7 mio. DKK

Med sine uddannelsesinstitutioner, høje kunstneriske aktivitet, sportsaktiviteter og erhvervsbyggerier er Herning et dynamisk knudepunkt midt i Midt- og Vestjylland og dermed også kaldet ‘den levende by’.

Denne kulturelle åbenhed betyder, at Herning er fremadrettet og fortsat vil øge sin vækst og udvikling, som ’byen i midten’. Men Herning er desværre ved at miste sin egen ’midte’. Som centrum i en tornado er her tømt for form og indhold. Derfor er det vores mål at genskabe liv og bevægelse i byens hjertekammer

Den nye plan går ud på at skabe små, intime, grønne samt frodige byrum, der er i nær relation til byens smøger og passager. Parkeringsanlæg, boliger og børneinstitutioner placeres i den forbindelse som fredelige oaser i byens pulserende liv, og deres potentiale som små rum i byen udnyttes optimalt.

De centrale byrum tilføjes belægning af skaller og flager, der forskyder sig mellem hinanden og derved frembringer retninger og bevægelser i overflader. Flager i enorme størrelser, som flyder igennem centrale gaderum, akkumuleres ved pladsdannelser og glider ind i gyder samt passager.