Silkeborg Torv


Bygherre/ordregiver: Silkeborg Kommune

Ingeniør: MOE A/S

Entreprenør: BUUS Anlægsgartner A/S

Status: Under udførelse

Areal: 6000 M²

Anlægssum landskab: 30 mio. dkk


Torvet i Silkeborg har helt tilbage til byens opståen været selve udgangspunktet for byens grundlæggelse, for byens liv og handel. Det er et samlingspunkt for byens borgere og en plads der danner rammerne om mange forskellige begivenheder – fra tøndeslagning til store koncerter, fra sommerens liv med udeservering til de kolde vinterdage hvor juletræet har sin faste plads.

Torvet er velfungerende og borgerene i Silkeborg er glade for det. De fleste af deres ønsker til torvets anvendelsesmuligheder er opfyldt i den nuværende udformning. Omlægningen skyldes anlæggelsen af en parkeringskælder i 2 etager under torvet, som anlægges og drives af en privat investor.

Vi er gået til opgaven med en vision om at skabe et nyt torv som fortsat kan danne rammerne for borgernes hverdag og brede spænd af arrangementer – et torv der både kan rumme de store begivenheder og samtidig skabe intime opholdsmuligheder.

Et torv som respekterer stedets ånd og historie, hvor Silkeborgs særlige DNA med vandet, det grønne, lyset og kunsten som centralt omdrejningspunkt.

Asger Jorn er en stor del af Silkeborgs varemærke og der var et klart ønske fra borgerne om at integrerer Jorn i udformningen af det fremtidige torv.

Automattegning fra 1946 var en måde at arbejde med Jorn som inspiration til indretningen af det nye torv, idet Jorn selv har inviteret til fortolkning. Han har så at sige gjort tegningen demokratisk.

Med udgangspunkt i de analytiske undersøgelser og de programmatiske krav til byrummet har vi fundet former i automattegningen og løsrevet dem til selvstændige figurer.

Et gulv bestående af lyse granitter, der fremhæver stedets særlige lys, spændes ud som et lærred og skaber en sammenhængende bund i byrummet. Som ornamenter på lærredet optræder de jornske figurer i en komposition der både ligger som frie figurer og som på udvalgte steder griber fat i rummets kant.

Figurerne fremtræder dels som en del af fladen, hvor granit og format ændre sig i farve og sammensætning, og dels som elementer der rejser sig fra det øvrige terræn til siddekanter, scene og beplantningsområder og vandkunst.

De tekniske funktioner forbundet med den kommende p-kælder, som trappeopgange, elevator og udluftning, samt ønsket om offentlige toiletter, er indpasset i de jornske figurer, og fremtræder således som en integreret del af pladsens samlede udtryk.

Det har været et gennemgående ønske fra borgerne at tovet fik en grøn oplevelse. Langt størstedelen af den fremtidige beplantning skal etableres på dæk. For at skabe et øget vækstvolumen med mulighed for etablering af træer og buske hæves terrænet i en spændt bue omkring beplantningsarealerne og kanterne fungere samtidig til opholdsflader.

Beplantningssammensætningen har haft fokus på at skabe et frodigt urbant udtryk gennem en kombination af robuste stauder, bunddækker og buske med overstandere af flerstammede bærmispel træer og fuglekirsebær.

Beplantningen er rumskabende og er med til at skabe intimitet på den store plads. Samtidig er beplantningen disponeret således at flere af trappeopgangene og øvrige tekniske funktioner fra p-kælderen er omsluttet af det grønne. Herved camoufleres p-kælderens aftryk i byrummet og mødet mellem bil og by gives i et grønt udtryk.

Beplantningen er disponeret således at sigtelinjen og den rumlige forbindelse mellem kirken og det gamle rådhus er bevaret, idet beplantningssammensætningen holdes lav i sigtelinjen.