Tempelhofer Atem
BERLIN – OBEN DER HIMMEL, UNTEN DIE ERDE

Mandag d. 23 juni blev det offentliggjort at Schønherr, billedhugger Morten Stræde og rådgivningsvirksomheden Arup er blevet kåret til vinder blandt i alt 6 vindende projekter ud af 164 indsendte forslag, i den store konkurrence om fremtiden for den nedlagte lufthavnsareal Tempelhofer Feld i Berlin.

Schønherr-teamets forslag, ’Tempelhofer Atem’, handler om at genetablere byens underliggende landskab og kulturhistoriske spor for at styrke naturværdien, bidrage til klimatilpasning og skabe en større oplevelsesmæssig mangfoldighed. Langs områdets sydvestlige kant, foreslår projektet at bygge boliger blandet med kultur-, idrætsfunktioner, som skærm mod motorvejen og binde byen bedre sammen med Tempelhofer Feld – i en bebyggelsesstruktur der nyfortolker den tyske ’Seidlungen’ tradition.

Forslaget er blevet til med uvurderlig og engageret hjælp fra Thomas Tram Pedersen/Planscape, Karen-Maria Bille og Nana Diercks Hopmann.

 

Intet sted lytter englene mere til menneskene, end fra himlen over Tempelhof.

Tæppet under den enorme himmelsfære er den jord, som i tidernes begyndelse var en fri natur i skiftende tilstande mellem tørt og vådt. Grundlaget for liv.

Siden er jorden under Tempelhof blevet drænet, kultiveret og tilpasset byens behov.

Mellem denne himmel og denne jord forenes byen og naturen i en osmotisk udveksling, Tempelhofs åndedræt.

 

Berlin har, over tid, ændret sig fra at være en politisk- og funktionsmæssigt meget skarpt opdelt by, med tydelige adskillelser i byrummene til, efter 1989, at blive en mere samlet organisme. De mange historiske lag fra byens 800 – årige historie udveksler i et komplekst spil med det urbane højhastighedsliv der leves i dag.

Men af historiske grunde ligger flypladsen Tempelhofs enorme flade næsten urørt. Med tiden har en slags bynatur udviklet sig, og området er stort nok til at tillade, at der er mange steder, hvor publikum ikke kommer. Her har plante- og dyreliv indtaget det før så funktionsregulerede område.

Tempelhofs udstrakte landskabsrum er så stort, at storbyen Berlin næsten forsvinder i dets periferi. Alligevel er det omgivet af mure og hegn, som skaber en skarp grænse til den omkringliggende by. Grænser der fortæller om menneskers behov for kontrol, ejerskab og adgang.

Hele vejen rundt ligger byens funktioner som tilsammen danner en hård kant: Boligerne, sportsfaciliteterne, kolonihaverne, kirkegården, trafikken, biografen, templet. Alle funktioner er placerede så de holder udvekslingen mellem by og natur i skak og forhindrer overgange mellem de forskellige rum. Selvom kanten er den mest iøjnefaldende figur, er den over lange stræk visuelt ubestemt og rodet. Den virker ikke ved sin klarhed, men ved sin længde.

 

Til gengæld er naturen under og over byen grænseløs, dynamisk og foranderlig. Jord, lys, vind og vand er under konstant påvirkning af hinanden. Naturen formes af flydende, åbne overgange og sameksistens mellem arter.  Kvaliteter som i virkeligheden også kendetegner Berlinernes drømme om af og til at kunne undslippe byen jernlunge.

Med mange forskellige lokale initiativer har borgerne indtaget såvel den åbne midte og mellemrummet mellem by og natur med ophold og aktiviteter. Tempelhof er åben for fortolkning, Tempelhof er frihed – og den er som bekendt umistelig.

Visionen Tempelhofer Atem bygger på tre principper, hvor formidlingen af de kulturelle spor danner grundlag for åbne og flydende overgange, der styrker forbindelsen mellem byen og landskabet

 

1_Åbning

De mange meningsløse hegn og barrierer fjernes, men til gengæld åbnes og tydeliggøres Tempelhofer Felds enorme, men kulturelt definerede, landskabsrum. Alle historiens mange lag skal respekteres og bruges som en rumligt definerende palimpsest, med de to lufthavne, den ’nye’ Flughafen Tempelhof fra 1941 og den for længst nedrevne Siedlung Tempelhofer-Feld sydvest herfor, som det primære værktøj.

På den måde synliggøres to enorme, cirkulære og overlappende rum i en fællesmængde hvor den frit flydende, levende natur under Berlin får plads form af en luftkølende slette, stedvist frit løbende vand og levende økosystemer af plante og dyreliv.

2_Ramme

Rammen omkring den store åbning, styrkes gennem en tættere beplantning af småskove, selvgroede lunde og nye eller reetablerede historiske haver. Rammen styrker og definerer forbindelsen til den omkringliggende by gennem samlende stiforløb som lader borgerne tilgå området i frit, omkranset af en åben og grøn horisont.  I lysninger og mellem træer indlejres alle de rekreative muligheder, aktiviteter og programmer som tiden og byen finder rigtige. Mod syd forstærkes Tempelhofs identitet med en ny bebyggelse- Die Tempelhöfer – langs den sydlige perimetervej. En nytænkende og bæredygtig boligbebyggelse vil også i fremtiden nære området med liv, og fremhæver samtidigt Taxiwayens bueform som er en del af områdets kulturelle arv. Hver eneste lille bygning og kolonihave bevares og bliver sammen med Die Tempelhöfer vigtige forankringer for nye programmer, muligheder, brugergrupper, iværksætteri og fællesskaber.

3_Sammenhæng

Tempelhofs grønne indramning skal –frem for at skabe nye grænser – gribe fat i den omkringliggende urbane netværk. Hovedgrebet i den grønne struktur er at forbinde Tempelhof med Landwehr Kanal mod nord og Teltow kanal mod syd. En forbindelse på tværs af Columbiadamm mod nord og en gangbro over sporene og mod Oberlandstrasse mod syd åbner området for nye naboskaber og forbedret sammenhængskraft.

Forbindelserne samler både eksisterende grønne områder og habitater, og styrker kontakten mellem eksisterende sportsbaner, eventområder og andre former for byliv indenfor og udenfor Tempelhofs område.

 

FRIRUM MED PLADS TIL ALLE

På baggrund af resumeet fra borgerinddragelsen er det åbenlyst, at der skal udvikles enkle og robuste retningslinjer for den forhandling om områdets fremtid som nu skal sættes i scene, som en vej til at rammesætte ønskerne.

Ingen brugere og borgere i området skal opleve at deres muligheder og forhold forringes eller bortfalder. Forandringer vil ske, men altid til det bedre og her er rigeligt med plads til alle.

 

Vi tror på at Tempelhofer Atem kan og bør udvikles over tid efter de principper som er defineret i det fælleseuropæiske initiativ, New European Bauhaus, hvor kunsten, kulturen og arkitekturen kobles til den grønne omstilling og udviklingen af fremtidens byer.

New European Bauhaus kendetegnes af tre grundprincipper der altid skal ses i indbyrdes sammenhæng, som enkelt og let forståeligt redskab til dialog:

Bæredygtighed_ At udvikle området gennem langsigtet planlægning, i samklang med den stedlige natur og de planetære grænser og gennem en høj grad af genanvendelse af eksisterende ressourcer.

Skønhed_ At styrke Tempelhofs historiske spor og landskabelige kvaliteter, som en del af Berlins kultur- og naturarv. Et umisteligt frirum for Berlinerne, i en stedsforanket arkitektur.

Inklusion_ At understøtte fællesskabet, god dialog mellem borgerne og byen, tæt samarbejde på tværs af forskelle og styrkelse af det lokale initiativ.

Vurderingen er, at der er plads og rum til alt, fra udbygning af klubfaciliteter, cykling, drageflyvning, motor- og ridesport til natur-børnehaver, sommer camps, dyrehold og markedspladser.

Desuden er det fortsat oplagt at anvende området til lejlighedsvise arrangementer med op til 60.000 gæster. Udnytter man indsigtskilen fra sydvest og placerer et felt til scener i toppen af opvarmings-forklædet, så man spiller ind over flyvefeltet, er der langt til nærmeste boliger.

Selv med etablering af bebyggelsen Tempelhöferne vil et støjudbredelseskort udgangspunkt i et lydniveau ved store rockkoncerter på 107 dB(A) målt 40 m foran scenen anskueliggøre, at det absolut er muligt holde sig under 55 dB(A) på facaden af nærmeste bolig.

Det i sig selv siger noget om friheden til fortolkning og anvendelse af Tempelhofer Feld.

 

KULTURARV I FLERE LAG

Tempelhofer Atem tager afsæt i en læsning af de kulturelle spor som i en palimpsest, der åbner mulighed for en anden en form for historiefortælling og tilgang i respekt, men også en smule udfordring, af det paradigme som lovbestemmelserne er rettet mod i dag.

 

Flyvefeltets næsten uendelige vidder med dets struktur af baner og taxiways er et unikt træk ved Tempelhofer Feld. Det bevarede flyvefelts næsten cirkulære form og størrelse er enestående, og vidderne med afgrænsningen til den omkringliggende by er med rette netop udpeget som én af områdets bærende værdier i det fredede Denkmalbereich.

Områdets skala er dog næsten ubegribelig, og den bevaringsværdige grænseflade mellem flyvefelt og by kan være vanskelig at opfatte. Selv Taxiwayens runding er næsten umærkelig, når man til fods bevæger sig langs periferien af flyvefeltet.

Derfor er det helt afgørende at kortlægge, synliggøre og finde nye mulige anvendelser for størstedelen af både de store, landskabelige træk og de små spor og bebyggelser som er med til at bringe skalaforståelse og stedsidentitet til Tempelhof. De historiske haver, gemeinshafts-haverne og de mange sportsanlæg er vigtige markører, og de tidligere barakker og flyfabrikken kan med tiden genopføres som drivhuse og spændende overdækninger for nye aktiviteter.

 

Tempelhofs landingsbaner, som både historisk og fysisk forbinder øst og vest, er kulturens broer på tværs af den nye natur. De afvandes og vedligeholdes som de store kulturelle vartegn og sære pladsrum som de også er i dag.

Det nu forsvundne Zeppeliner tårn midt i området kan genopføres som både markør og udsigtstårn, som kan hjælpe den besøgende tættere på himmelen over Berlin, og til at begribe stedets umådelige skala.

På den måde fremkaldes både den historiske kompleksitet og ’fremtidens kulturarv’ får næring.

 

Det er vores vurdering, at en bebyggelse langs den sydlige perimetervej vil forstærke oplevelsen af landskabs- og skalaspring mellem det åbne flyvefelt og den omkringliggende bybebyggelse langs taxiwayens bueform. En bebyggelse, der rejser sig tydeligt og følger bueslaget, men samtidig respekterer oplevelsen af de åbne vidder, vil tilføje en opfattelig og menneskelig skala, på samme måde som den enorme lufthavnsterminal favner rummet, men står man ude på flyvefeltet synes bygningen som en detalje.

På den måde vil bebyggelsen bidrage til at fremhæve områdets skala og bueform, som netop er en afgørende bevaringsværdi, som er svær at erkende i dag.

For netop ikke at reducere de åbne grønne arealer, som er en anden væsentlig bevaringsværdi, tænkes bebyggelsen placeret på en del af taxiwayens areal, hvis nuværende bredde på 75 m vil blive reduceret til ca. 20 m. Den vi dermed stadig opfattes som et bred og åben flade. Foruden at accentuere bueformen, vil en ny bebyggelse bidrage til at skærme for lyden fra motorvejen og aktiveringen af den sydlige del af området.

 

FRA ÉN NATURTYPE TIL MANGE

Tempelhof fungerer i dag som en urban lunge, der bidrager til nedkøling af luften over Berlin. I takt med stigende temperaturer i byen spiller den en afgørende rolle for mikroklimaet, hvor de åbne vidder og naturlige elementer er med til at regulere varme og forbedre luftkvalitet. I sandhed et åndedræt.

Tempelhofer Atem er også et innovativt landskabsprojekt, hvor teknisk ekspertise og naturvidenskabelig indsigt går hånd i hånd. En central tilgang er at genindføre synligt og frit løbende vand i det tidligere drænede og udtørrede landskab. Ved blot stedvis åbning af gamle drænsystemer og aktivering af regnvand og grundvandsreserver, skabes nye våde habitater og mikroklimatiske variationer, der fremmer biodiversitet og styrker naturlige økosystemer. Et umiddelbart mål – baseret på jordtypen – vil være 60-70

% Evapotranpiration, 20-30% groundwater recharge og en smule dræning. Det vil være et tilskud til grundvandsbalancen, biodiversiteten og mikroklima. Denne tilgang til ny natur bygger på viden om jordbundstyper, hydraulik og økologiske processer, og sigter mod at beskytte eksisterende biotoper og understøtte hjemmehørende arter. Samtidig anvendes phytoremediering – en metode, hvor planter bruges aktivt til at rense forurenet jord – som en del af det regenerative arbejde med Tempelhofs naturlige økosystemer.

En mosaik af zoner tegnes over tid og med forskellig anvendelse: Nogle holdes tørre, åbne og klippede til kulturelle aktiviteter og fællesskab – især på de gamle landingsbaner – mens andre områder får lov at udvikle sig mere vildt og naturligt.

Tempelhof bliver på den måde et læringsrum for oplevelser og formidling. Her får Berlins borgere mulighed for at møde og forstå naturen på dens egne præmisser, i et miljø der adskiller sig fra byens mere kultiverede parker.

 

DIE TEMPELHÖFE

Som et led i både definition af rummet og som støjafskærmning af Tempelhof foreslår vi at udstykke til bebyggelse langs den sydvestlige kant i dobbelt-ringens periferi.

Bebyggelsen vil være med til at vitalisere det sociale liv og aktiviteter for alle langs perimeterstien.

En 20 m. bred bræmme af Taxiway friholdes og bliver til ”perimeter fussweg”. Langs den ligger flytbare pavilloner og containere med faciliteter som cykeludlejning, kaffe-boder, sportsredskaber mm.

 

Med afsæt i borgerinddragelsen udpeges hele den nye bebyggelse som et boliglaboratorium, med inspiration fra b.la de tyske Mithäuser Syndikat, IBA-Hamburgs boligprojekter, Gröninger Hof projektet eller det Østrigske Schlor-koncept.

Her opføres eksempelbyggerier, hvor offentlige funktioner blandes med private, og som med hvert sit fokus opbygger viden og erfaringer, der kan hjælper byggebranchen med at udvikle socialt retfærdige boligformer og med at opnå Parisaftalens mål.

Det kan være eksperimenter med biogene materialer, ler-byggeri, mini-CO2 huse eller 95% recycle materialer. Lerbyggeriet ses allerede flere steder, bl.a. ved udviklere som Dachverband Lehm e.V., Conluto og Lehm – Ton – Erde ved Martin Rauch. Bebyggelsen kan tilpasses og videreudvikles gennem brede samarbejder mellem by, borgere, investorer og udviklere der har øje for både den fysiske og den økonomiske bæredygtighed der ligger i værdisættet bag New European Bauhaus.

 

Den sydlige bebyggelse følger den sydlige kant, hvor området er afskåret fra den omgivende by af jernbane og motorvej, hvorfra støjen vælter ind i over området. Her fungerer byggeriet på ydersiden som Tempelhofs store, tætte støjskærm, primært indeholdende erhvervsfunktioner og parkering.

På indersiden udgør Tempelhöferne en porøs kant som består af mindre bygninger med boliger og udadvendte funktioner, idrætshaller, undervisning, klublokaler, fællesfaciliteter og små-erhverv som det svenske Bokale-koncept, som kan give energi og samspil med den sydlige del af Tempehof. Bebyggelsen sammenvæves af et netværk af haver, pladsrum og stiforbindelser der understøtter det gode naboskab og åbner bebyggelsen for forbipasserende.

 

Den Vestlige bebyggelse ligger på det diffuse område syd for lufthavnsterminalen, og skal sammenbinde Neu-Tempelhof med det rekreative areal og mangfoldiggøre Paradestrasse. Flygtningeboligerne, som i dag ligger øst for terminalen, flyttes hertil i mindre klynger, og integreres med de permanente boliger, som fleksible boformer, der på skift huser flygtninge og studerende i en ny boligtypologi: Freundliche Unterkunft som kendes fra Danmark.

 

MOBILITET, TILGÆNGELIGHED OG SYNLIGE INDGANGE

Fire signifikante adgangsportaler i form af gangbro mod syd og kolonnade mod nord, øst og vest, sikrer en mere synlig adgang ind i Tempelhof, og særligt mod syd styrker forbindelsen over den store infrastrukturelle barriere af vej og jernbane. Disse porte indrammer sigtelinjer både ind og ud af området og skaber direkte forbindelse til Perimeter Fussweg.

Et netværk af mindre stiforbindelser på kryds og tværs af området styrker sammenhæng mellem funktionerne og etableres over tid, når først brugerne har beskrevet dem med fødderne.

De Infrastrukturelle forbindelser ind i bebyggelsen sker ved et netværk af stier og små pladsrum, som åbne bebyggelsen for besøgende, og danner rum for nabofællesskaber i mange skalaer.

 

ETAPEPLAN

Projektet kan realiseres i mange små trin, som kan finansieres enkeltvis. Det er ikke omkostningstungt at komme i gang, og med tiden kan etablering af bebyggelsen være med til at finansiere nye tiltag som kan forbedre Berlinernes muligheder i området.

 

En naturlig gruppering af tiltagene kunne være denne:

#1 Alle hegn fjernes, dræn åbnes og adgang mod syd og nord etableres

#2 Træer plantes, haver og faciliteter etableres og etape I af Die Tempelhöfe etableres.

#3 Die Tempelhöfe etape II – stedet modnes yderligere