Projekt: Sankt Annæ Plads – Skybrudssikring af kulturhistorisk byrum i København

Bygherre/ordregiver: Kvæsthusselskabet (i samarbejde med Københavns Kommune og Hofor)

Bygherrerådgivere: Emcon

Bygningsarkitekt: Lundgaard og Tranberg

Ingeniør: Rambøll

Kunstner: Eva Koch

Pris: Københavns Kommunes Bygningspræmiering

Status: Realiseret 2016

Udeareal: 24.500 m2

Anlægssum landskab: 108 mio. DKK heraf ca. 73 mio. DKK til omlægning, og 35 mio. DKK til regnvandshåndteringen

Opgaven
Med Sankt Annæ Plads var opgaven at skybrudssikre en stor del af det Københavnske Store Kongensgadekvarter gennem indgreb på pladsen og samtidig at skabe et moderne og anvendeligt byrum i samklang med pladsens mange historiske bygninger.

Stedet
Sankt Annæ Plads, der markerer grænsen mellem middelalderens København og Frederiksstaden fra 1700 tallet. Pladsen er blandt de fineste historiske byrum i København.

Løsningen
Hovedideen for Schønherrs formgivning af Sankt Annæ Plads er at bevare, forstærke og videreføre de formelle og stramme, symmetriske grønne elementer, som altid har kendetegnet byrummet, til afslutning mod Kvæsthusmolen, og omkring rampen til det ny parkeringsanlæg. Sankt Annæ Plads har fået bredere fortove og en bredere grøn midte, så der i dag er bedre plads til bylivet. De tidligere barrierer på tværs – hegn, trafik og parkeringspladser er blevet fjernet, og sammenhængen mellem de grønne anlæg og gaderummet er blevet stærkere.

Sankt Annæ Plads er nu et venligt, enkelt og aktivt byrum, der egner sig til ophold og udendørsservering. Her er både staudebede, bænke, petanquebaner, hængekøjer – og en legeskulptur for børn og voksne formgivet af kunstneren Eva Koch.

Det næsten parisiske strøg, der er opstået med de nye brede fortove er en populær tilføjelser til København, og sammen med Kvæsthusmolens trappe og trædækket foran skuespilhuset skaber den nye Sankt Annæ Plads en hel række af attraktive opholdsmuligheder for både københavnere og turister.

Vejbanerne er blevet snævret ind så de ikke tillader overhalinger og et par store vejbump sørger for at hastigheden nu bestemmes af byens cykler.

Projektet håndterer regnvandet i særlige rør og afløb. Ved skybrud vil vandet ledes ud i havnen – både på overfladen og i de underjordiske rør. Pladsens profil er endda formgivet, så den nu kan optage en såkaldt hundredeårshændelse.

I Politiken gav Karsten Ifversen den nye plads fem hjerter ud af seks mulige og skrev bl.a.:

“Landskabstegnestuen Schønherr har fint balanceret på stedet mellem at gøre det mere tilgængeligt og attraktivt for ophold og beholde dets noblesse. Vi er jo i den dyre ende af byen, og den stemning er ikke ændret. Men det lave hegn omkring lindetræerne er væk, bedene i midten er sænket, så de fungerer som en grøn rende ved større regnskyl, og fortovene er gjort markant bredere. Det gør det langt mere indbydende.”

Pladsens besøgende er glade for de nye muligheder og naturligvis er de handlende også. ”Vi er meget glade for Sankt Annæ Plads. Der er helt sikkert blevet meget mere liv herude efter renoveringen. For os giver det nogle gode muligheder med det brede fortov, da vi har mulighed for flere siddepladser udenfor, både til hotellet og vores nyåbnede restaurant.” siger Camilla Nielsen, der er Assistant Hotel Manager på Hotel Sankt Annæ.

Og at pladsen så også er et klimaprojekt, der sikrer hele kvarteret mod fremtidige oversvømmelser må siges at være en meget succesfuld dobbeltprogrammering. Dette bekræftes også af Københavns Kommunes tællinger: Siden 2013 er opholdet på Sankt Annæ Plads steget med 228 %: fra 36 mennesker i timen i 2013 til 118 mennesker i 2017.