Projekt: Herning Gymnasium – Grønnegård, samlingsplads og siddemøbel i ét
Bygherre/ordregiver: Herning Gymnasium
Bygherrerådgivere: Niels Christian Nielsen, Rambøll
Bygningsarkitekt: CUBO Arkitekter
Ingeniør: CC Contractor
Øvrige samarbejdsparter: HJ Lauritzen
Kunstnerisk udsmykning: Schønherr
Entreprenør: CC Contractor
Pris: Herning Byråds Bygningspræmieringspris 2015
Status: Realiseret 2014
Areal: 2500 M²
Anlægssum landskab: 4.5 mio. DKK
At besøge Herning Gymnasium for første gang er en glæde.
Hér møder man det, der enkelt kan beskrives som ånd, et sted, hvor der uddannes mennesker, der, efter at have afsluttet et studium, vil befinde sig i et udvidet rum. Overalt mødes beskueren af kunst af høj kvalitet, som resultat af en klar prioritering fra skolens ledelse. Kunst er væsentlig, kunst er det uundværlige, det særlige, det åbne. Forslaget til den havekunstneriske bearbejdning af Grønnegården søger at leve op til dette.
Efter den nye udvidelse af Herning Gymnasium, vil Grønnegården fremstå som et sluttet gårdrum, med tre arkitektoniske udtryk som ramme.
Gårdhaveprojektet opbygges over en enkel geometrisk form, en stor rektangulær græsflade, der opfanger de forskellige bygningskroppes udtryk, og får skabt ro.
I græsfladen lægges et landskab opbygget af asymmetriske former, der hæver og sænker sig således at der naturligt opstår opholdsmuligheder i pauser og til festlige lejligheder.
I græsfladen sættes grupper af bjergfyr og sibirisk birk. Bjergfyren skaber rum og grønhed hele året, og danner baggrund for birkens lyse forårsløv og efterårs gule blade.
De hvide birkestammer og de røde fyrrestammer indgår i et poetisk samspil om lys og skygge.
I træerne placeres en stilfærdig belysning, der kan skabe skyggens modsætning, og løfte rummet i vinterhalvåret.
Materialerne tænkes overalt som beton støbt på stedet med en lys indfarvning.
Eva Sørensens skulptur foreslås genopstillet ved den nye bygnings hovedindgang som en første fortælling om det, der venter.
“Da matematiklærerne så, at Grønnegården blev opdelt i de mange trekantede felter, fik de hurtigt ideen til at inddrage dette i matematikundervisningen om triangulering.
Eleverne er i mange år blevet undervist i klassisk geometri og fik historien om, hvordan Thomas Bugge i 1764 begyndte at lave målinger til meget præcise landkort vha. trianguleringsmetoden, hvor landskabet opdeles i trekanter. Det smarte ved metoden er, at man blot skal måle én sidelængde (en basislinje) og ellers måle alle vinklerne i trekanterne, hvorefter længder og arealer kan beregnes med trigonometriske formler (sinusrelationerne).
Trianguleringsmetoden afprøver eleverne konkret ved opmåling i Grønnegården, hvor de udregnede sidelængder hurtigt kan bekræftes ved en kontrolmåling med et målebånd.
Med 2017-reformen er Trigonometri gledet i baggrunden og erstattes af Vektorregning, som heldigvis også kan konkretiseres i Grønnegården, nu er stregerne ikke blot sider i en trekant, men vektorer med en længde og en retning.”
– Matematiklærer fra Herning Gymnasium
