Projekt: Østre Landsret – Have og ankomstrum på Bredgade i København
Bygherre/ordregiver: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Bygningsarkitekt: Erik Møller Arkitekter AS
Ingeniør: Moe og Brødsgaard A/S
Entreprenør: Skælskør Anlægsgartnere A/S
Status: Realiseret 2007-2010
Udeareal: 1600 m²
Pris: 2.3 mio. DKK, finansieret af SES og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene formål
Forslaget til haven foran Østre Landsret bygger på forståelsen af stedet som et overgangssted, fysisk såvel som pro-grammatisk. Lommeparken ligger mellem Bredgades offentlige korridorrum og Landsretten, der er en af Statens tre magtpoler.
Haven er et pauserum, hvor bevægelsen og tanken vinder lidt ekstra tid i den diagonale passage gennem rummet. De visuelle aspekter er afgørende for forslagets disposition, hvilket fremstår tydeligt, når man ser indgangen til haven. Her fremstår Landsrettens bygningskrop som en smuk helhed. Desuden virker den grønne nordlige gavl, med bygningen i ryggen, som et foranderligt bagtæppe i kraft af dens omfattende bevoksning.
Rummet er en komposition af vippede flader, hvorpå der gror græs, og enkelte magnolietræer er plantet.
Flade og kant er sandsten fra Obernkirchener i Tyskland, hvilket er et materiale, der i århundreder har været brugt til palæer og statuer i det klassiske København. Langs den nordlige gavl er desuden sat en række træbænke.