Smuk Fornuft

Schønherr former byer og landskaber til fremtidens store samfundsudfordringer med naturen som grundlag og med et nordisk blik for enkle løsninger. Velfærd er vores mål og skønhed vores kompas.

Vi kalder vores arkitektur for helt almindelig Smuk fornuft.

Vi hjælper med

At tænke langsigtet, designe enkelt og holdbart: fra analyse og programmering til involvering, planlægning, design, udførelse – og videre ind i driften og materialernes livscyklus.

Vores værdier er rodfæstede i New European Bauhaus initiativet og reflekterer derved en fælles fremtidsvision. Vi viser vejen til at transformere frem for at bygge nyt, og til at skabe byrum og landskaber, hvor både mennesker og natur får plads til at trives.

Vores tilgang forener skønhed, holdbarhed og fællesskab – ikke som adskilte mål, men som integrerede greb i udviklingen af steder, hvor mennesker ønsker at opholde sig, engagere sig og høre til.

Skønhed

der styrker identitet og kulturarv

Skønhed i arkitektur handler ikke om stil – men om kvalitet, omtanke og respekt for stedet. Det er det, vi mærker, når et byrum eller landskab føles rigtigt.

Skønhed opstår i mødet mellem mennesker, natur og kultur –og i løsninger, der holder både æstetisk og funktionelt over tid.

Skønhed er en bevidst investering i kvalitet, som styrker menneskers tilhørsforhold, og kan blive en del af en moderne kulturarv, hvis værdi stadigt forøges.

Schønherr arbejder med kvalitetsbevidsthed og godt håndværk som et konkret redskab i planlægning og design. Vi rådgiver bygherrer i at skabe steder, der forbinder det eksisterende med det nye – hvor genanvendelse, materiale kvalitet og detaljering bidrager til oplevelse, identitet og bæredygtighed.

Holdbarhed

i balance med natur og ressourcer


Holdbarhed opstår, når funktion, klima og fællesskab tænkes sammen. Planlæg fleksibelt, design med respekt for naturens processer og udnyt ressourcerne med omtanke.

Schønherr rådgiver med naturpositive løsninger, der bygger videre på det allerede eksisterende og balancerer behovet for udvikling med landskabets og kulturmiljøets bæreevne.

Vi prioriterer transformation frem for nybyggeri, genbrug af materialer og optimering af arealforbrug, så der skabes plads til både natur, vedvarende energi og rekreative værdier. Vi udvikler løsninger, der ikke blot beskytter mod klimaforandringer – men arbejder med naturens kræfter i stedet for imod dem.

Vores tilgang er funderet i faglig fordybelse, tværfagligt samarbejde og dokumentation. Vi måler, lærer og justerer for at sikre, at det vi skaber i dag også holder i morgen.

Fællesskab

der fremmer dialog og inklusion på tværs

Stærke fællesskaber er en forudsætning for både velfærd og bæredygtig udvikling.

Det kræver fælles indsats at forme fysiske og sociale rammer, hvor mennesker trives, bliver hørt og tager medejerskab.

Hos Schønherr arbejder vi tæt sammen med bygherrer, brugere og lokalsamfund for at skabe projekter, der bygger på reel dialog og fælles værdi. Inddragelse er aldrig en formalitet, men en strategisk og meningsfulddel af processen.

Vi designer inddragelsesforløb med metodisk præcision, tværfaglighed og blik for kompleksitet.

Gennem facilitering, procesrådgivning og borgerinddragelse omsætter vi samskabelse til konkrete, langtidsholdbare løsninger.

360° rådgivning

Schønherrs 360-graders model guider vores kunder gennem hele projektets livscyklus fra program, analyse og vision til drift - og senere behov for videreudvikling.

På den måde støtter vi både myndigheder og private i arbejdet med at skabe byer og landskaber, hvor naturen er nærværende, hvor klimaets forandringer imødekommes, og hvor fællesskaberne kan slå rod og vokse.

Designet gror gennem den gode dialog

Hos Schønherr er det tradition at lytte, før vi tegner. Vi ser os ikke som leverandører, men som partnere – forankret i opgave, proces og gensidig tillid. Sammen med en lang række gode bygherrer har vi skabt arkitektur, der forener innovation med lang levetid.

Udforsk nogle af disse historier herunder.

Sådan arbejder vi

For at finde nye veje i det velkendte kræver det både indsigt, innovative metoder og avancerede værktøjer.

Vi gentænker og udforsker

"Intet i livet skal frygtes,
det skal blot forstås.
Nu er tiden inde til at lære at forstå mere,
så vi kan frygte mindre."

      - Marie Curie (1867-1934), fysiker og kemiker.


Schønherr er drevet af visioner og viljen til at forandre. Vi udfordrer status quo og insisterer på at bidrage med nye idéer og perspektiver. Vi samarbejder med kunstnere, forskere, tænketanke og specialister for at forme fremtidens løsninger.

Udforsk nogle af disse historier herunder.

.

Mød holdet

Hos Schønherr møder du et stærkt og tværfagligt hold: landskabsarkitekter og planlæggere, specialister og generalister, erfarne bygherrerådgivere og unge arkitekter med mod, talent og lyst til at forme fremtiden.