Projekt: Nyborg Slot, Torv og Bymidte – Restaurering og transformation af Middelalder hovedstaden

Bygherre/ordregiver: Slots- og Kulturstyrelsen, Nyborg Kommune og Østfyns Museer

Landskabsarkitekt: Schønherr, Schul Landskabsarkitekter

Bygningsarkitekt: CUBO Arkitekter, Ja Ja Architects, VMB Arkitekter

Ingeniør: Søren Jensen

Konsulent: Professor Mogens A. Morgen

Øvrige samarbejdsparter: Støttet af Realdania, A.P. Møller fonden samt Østfyns Museer

Status: Torvet er afleveret 2021. Renoveringen af selve slottet er stadig i gang.

Udeareal: Slottet 5.000 m², Torvet 5.000 m²

Anlægssum landskab: Slottet 6 mio. DKK, Torvet 15 mio. DKK

Opgaven
Nyborg var i middelalderen Danmarks hovedstad og det naturlige sted at mødes for at holde Danehof – midt i Danmark. Man rejste over havet fra øst, og over land fra vest. Og det er netop denne del af stedets kulturarv, som gøres tydelig i projektet: restaurering og tilbygning til Slottet, så det igen fremstår som det fæstningsværk det var med en lukket slotsgård og markante voldene rundt om slottet, der står skarpe i slotssøen. Derudover er Nyborg Torv igen blevet til den store, åbne plads, der blev anlagt til at fungere som ridder-turneringsplads under Christian d. III.

Stedet
Nyborg er et ganske særligt sted i Danmark: Fra midten af det 13 århundrede og til 1413 var Nyborg det Danske Riges midte og hovedstad. Her var magten koncentreret, her holdt man Danehof. Nyborg ligger ved Storebælt og byen er opstået der, hvor Ladegårdsåen løber ud i bæltet. Her blev Nyborg Slot bygget i 1100 tallet og her findes stadig den middelalderlige bykerne med kirke, slot og torv.

Løsningen
I middelalderen var der to hoved-adgangsveje til Middelfart og slottet: Fra vandvejen via Kongens Skibsbro og fra land via gennembruddene i volden ved Landporten. Den dag i dag ankommer man stadig til til middelalderbyen ad disse to veje, der mødes på Nyborg Torv som den diagonal, der tegner ’Rigets Hovedstrøg’. Rigets Hovedstrøg er nu igen markeret på torvet med en ensartet brostensbelægning af slidte skårne og jetbrændte sten i en linje, der krydser det diagonalt.

Den resterende belægning på Torvet er anlagt som et stort gulv af nordisk granit fra facade til facade, en retningsløs granitbelægning i formater, der størrelsesmæssigt forholder sig til de eksisterende brostensbelægninger. Torvet kan rumme de årlige turneringsdage, og også give plads til tribuner. Der er desuden rigelig plads til udeservering, torvedage og andre aktiviteter. Ved Rådhuset er et nyt, stort egetræ blevet plantet, som en reference til Luther-egen i Wittenberg og Christian d.III, der indførte reformationen i Danmark. Mod slottet er en vandkunst anlagt, som en reference til fyrstespejlet i renæssancens have- og slotsanlæg.

Slotsgården er historisk set et mere indadvendt rum, inden for slotsmuren. Den er nu belagt med slotsgrus. På denne måde er torvet og slotsgården i dialog både hvad angår størrelse og belægningsprincip, selvom de bruger forskellige materialer for at understrege de mange forskelle i brug, intimitet og materialitet.

Slottets omgivelser
For at fremhæve og forstærke fortællingen om slottet som en stærk enhed fyldt med kraft, bliver brinkene mod slotssøen renset for beplantning, så slottet igen kan præsentere sig markant og kraftfuldt på et klart aflæseligt voldanlæg med præcise kanter.

Alle sø-kanter er gjort synlige uden buskadser og er samtidig markeret med en ny lav egestræskant. Den store lindekrends ved borgtårnet er blevet bevaret og vil i fremtiden indgå i et samspil slotstårnet, der forhøjes for igen at skabe et vartegn for Nyborg.

Broen som hængsel
Broen, der forbinder Torvet med Slotsgården, hæver sig lidt over terræn og kobler sig til ’Rigets Hovedstrøg’ og torvet ved Stendamsgade.

Broen knækker i et dramatisk forløb, der giver mange udsigtspunkter både mod Slottet og mod Torvet og er på den måde med til at binde de to pladser sammen fysisk og mentalt. Den fungerer som et rumligt hængsel, hvorfra man hele tiden kan se, hvor man kom fra, og hvor man er på vej hen.